Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Daniel R an; aus Tog i Sverige
ordentlig tyngende Skatter baade i Form af Penge og „Fetalje".
Man forstaar da, at der, lige fra Landets to Enkedronninger til
den ringeste Byvægter og Plovkøring, vaktes den bitreste
Stemning mod den, i hvem disse evindelige Krav var personliggjort,
Peder Oxe. Det almindelige Ønske kunde simpelt og kort
udtrykkes ved: Gid Fanden havde ham! Intet Under, at man i
København, da det Lysthus, som han havde bygget uden for
Porten, i September 1570 blæste om, var ganske klar over, at
det var Djævelen, der havde besørget det. Og at ved hans Død
Folketroen delte sig i de to Meninger, at enten havde Fanden
selv taget ham med sig, eller det var Kongen, der havde dræbt
ham med de Ord: „Du er en Okse og skal dø som en Okse."
Der hørte hele Peder Oxes sikre Fodfæste og sejge,
maalbevidste Kraft til, for ikke at fortrænges fra eller selv opgive
Posten som Rigshofmester, men roligt, kyndigt og støt føre
Statsskuden i Havn.
/
Daniel Ranzaus Tog ind i Sverige gik langt over Forventning.
Næppe sad han i Sadlen, frigjort for alt Pengevrøvl, i Spidsen
for tapre Folk, villige — Tyske som Danske — til at lystre hans
Bud, før Slægtens Krigerlyst og Førersnille kom over ham.
Felt-togsplanen, hvorom han var bleven enig med Kongen, Peder
Oxe ogjohan Friis, gik kun ud paa at trænge frem til Jønkøping
og saa i en Bue, enten gennem Vestergøtland eller gennem
Småland, vende tilbage til dansk Grund igen. Men da han kun mødte
ringe Modstand, da Udsigten til rigere, uberørte Egne vinkede,
og Frosten lovede at bygge Bro, besluttede han at drage videre
mod Nord op i det velstaaende, ubetraadte Østergøtland. I et
Krigsraad gik alle hans Befalingsmænd ind paa Planen, og den
blev straks sat i Værk.
Det lykkedes ham at trænge gennem den ene afde to Hulveje
(„Holaveden"), dergennem vidtstrakte, bjergfulde Skovtykninger
øst om Vettern fører ind i det egentlige, opdyrkede Østergøtland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>