- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
242

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

Nederlænderne fritages fot „Last penge"

var der al Sandsynlighed for, at han inden kort Tid vilde være
Herre over Oprøret hjemme og saaledes i Stand til med fuld
Kraft at imødegaa hvert udenlandsk Overgreb. Hvordan saa end
Sagen betragtedes, stillede Udsigterne sig ugunstigt for
Danmark-Norge. Forsigtighed var i høj Grad fornøden.

Peder Oxe saa dette. Hurtigt bestemte han sig da til at vende.
Det Maal, som han ikke kunde naa ad den lige Vej, maatte han
finde sig i at krydse sig op til. Som Svar paa Albas Skrivelse
afsendtes derfor straks et Brev1, hvori man fra dansk Side i en
vis krænket Tone opregnede alt det meget, som var blevet gjort
til bedste for Hans spanske Majestæts nederlandske
Undersaatter, men altid kun var blevet gengældt med Utak af disse.
Dog, Kongen af Danmarks Venskab og broderlige Følelser for
Kongen af Spanien var for dybe til, at Undersaatters
Utaknemlighed kunde svække dem. Han vilde give et nyt Bevis derpaa
ved •— at afskaffe Lastpengene for Nederlænderne, ligesom han
alt havde skrevet til sine Embedsmænd i Norge om ikke at
afkræve Nederlænderne forhøjet Told.

Det var et Tilbagetog saa tydeligt, som nogen kunde forlange.
Selv Tolderen i Helsingør fandt Vendingen for rask.
Brevvekslingen mellem Kongen og ham fra hine Dage er bevaret; den
sætter os lyslevende ind i Forholdene. Tolderen udtaler
utvetydigt sin Misfornøjelse med Omslaget, hvis Aarsager han ikke
formaar at overse, og udbeder sig nærmere Meddelelse om,
hvad han lige overfor Skipperne skal anføre som Grund til
dette uventede Skridt. Det kongelige Svar røber noksom, hvor
nødigt ogsaa Regeringen har føjet sig efter Omstændighederne.
Allerede det, at Løftet om at ophæve Lastpengene er givet den
12. Juni, medens Befalingen først iværksættes den 8. Juli2, viser
Regeringens Ulyst. „Men", hedder det yderligere, „dersom Du
af Dig selv forseer det en 8 Dage og vedbliver at tage Lastpenge,
og det noget kan drage til Sum, skal Du ingen Utak eller Unaade
dermed fortjene." Hvad endelig Grunden til Ophævelsen angaar,
saa kan Tolderen jo anføre, at Kongen har bestemt sig dertil,
rørt ved Hertugen af Albas Bønskrift, saa og mest paa Grund af
den Gunst og Naade, Hs. Maj. nærer for Nederlænderne3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free