Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følger af Nederlændernes Fritagelse for „Lastpenge" 243
Vendingen var gjort. Med rask Fart fjernede man sig atter fra
Maalet. Alt, hvad Peder Oxe oprindeligt havde tilsigtet med
Lastpengene, forspildtes nemlig nu lidt efter lidt. Indtægterne af
Øresundstolden led et betydeligt Skaar. Endnu i Aaret 1568
udgjorde de 466,000 Kroner, men allerede næste Aar var de sunkne
til 245,000 Kroner, altsaa mere end 300,000 Kroner under, hvad
de havde indbragt i Peder Oxes Tiltrædelsesaar. Og hvad der
oprindelig havde udgjort denne nye Afgifts Styrke, var nu blevet
dens Svaghed. Den havde været et svært Paalæg, som dog kunde
bæres, fordi det var ligeligt fordelt paa alle. Den var nu, da
Nederlænderne var blevne fritagne derfor, sunken ned til at blive
en uudholdelig Afgift, der var uretfærdigt og uklogt fordelt. Den
tilintetgjorde den sidste Rest af de østersøiske Hansestæders
Handel. Med slig en Lænke om Benet kunde de endnu mindre
kappes med de driftigere Hollændere. For en ringe Indtægts
Skyld begik man altsaa den politiske Fejl at hjælpe en enkelt
Magt til Enehandel i Østersøen, og det netop den farligste, fordi
det var den mægtigste, Nederlænderne. Og selv den ringe
Fordel, for hvis Skyld disse Misgreb skete, blev just gennem dem
bestandig yderligere forringet. Hvert østersøisk Handelsskib,
der maatte give tabt i det ulige Kapløb og derfor unddroges
Farten, efterlod en tom Plads paa Lastpengenes Indtægtsside.
Med sædvanlig Snarraadighed havde Peder Oxe her handlet,
gjort et af disse klare, bestemte Slag, der var hans Styrke. Men
enhver vil kunne forstaa, hvor nødigt han har indladt sig
herpaa. Meget mod sin Vilje havde han maattet tilintetgøre sit eget
ypperste politiske Værk, udtørre en af sit Fædrelands rigeste
Hjælpekilder og hermed selv borttage den Grund, hvorpaa
Kongens Tillid til ham hvilede.
9
Medens Vinterens og Foraarets fejlslagne Forhaabninger i
Sommeren 1568 lagde deres slappende Virkninger over
Danmark-Norges Optræden, saa hemmedes Sverige samtidig paa
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
