Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Glæde over Freden
„Panketer" og Gæstebud og udvekslede paa deres Fyrsters
Vegne en Masse Guldkæder og Smykker i gensidige Gaver.
Glæden bredte sig nordefter, efterhaanden som Efterretningen
naaede frem. Den første, der naturligvis skulde have Nyheden
i Danmark, var Frederik II. Men det var streng Kulde med
haardt Uvejr. Da de danske Udsendinge kom til Warnemünde
og vilde over til Gedsør, drev Storm og Is dem tilbage. Under
Livsfare slåp endelig et Bud over med Breve til Kongen. Selv
besluttede de sig til at drage til Lands op gennem Holsten og
Sønderjylland. Men i sidste Øjeblik klarede Vejret, og Stormen
stillede af. Paa samme Tid ankom de svenske Udsendinge. Som
første Udtryk for den vundne Fred og Enighed besluttede da
danske og svenske sig til i Fællig at vove sig ud i Skude mellem
Isflagerne og se at naa Gedsør. Forsøget lykkedes. De naaede
velbeholdne over, tidsnok til at nyde Julegrød paa nordisk
Grund.
Da de forenede Udsendinge kom over til Falster, traf de ikke
Kongen her. Han havde et Par Maaneder igennem opholdt sig
paa Vordingborg og Nykøbing Slotte, begge Steder som Gæst
hos sin Rigshofmester. Peder Oxe var nemlig Lensmand baade
paa det ene og det andet af disse. Da Frederik I’s Enke,
Dronning Sophia, var død, og Nykøbing Slot og Len, som hun havde
haft i „Livgeding", derved var blevet ledigt, havde Kongen 1569
forlenet Peder Oxe dermed. Og i det forløbne Aar havde Peder
Oxe endda faaet Paddeborg (Sparresholm) paa Sjælland og
Thoreby Birk paa Lolland ligeledes i Forlening. Men hverken
Konge eller Lensmand havde Tid til at dvæle længere
hernede end højst nødvendigt, indtil man i Slutningen af
November havde faaet en sikker Fornemmelse af, at Freden vilde gaa
i Orden.
Regeringens Henlæggelse til Nykøbing havde ogsaa allerede
kostet Ofre nok. Den 76-aarige Kansler Johan Friis, som
saaledes ved Vintertid havde maattet farte i Forretnings-Anliggender
mellem København og Nykøbing, var paa en af Turene bleven
syg undervejs, maatte blive i Køge og døde dér den 5.
December. Han oplevede saaledes akkurat at faa Vished for, at Freden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>