Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mere Skat
277
nu var sikret. I ham tabte Peder Oxe en Støtte i Modgangens
Dage og en senere dygtig Medarbejder. Kongen søgte at trøste
Rigshofmesteren over Tabet ved — muligt efter hans egen
Anvisning — at give ham et værdifuldt Minde om salig Kansleren.
Peder Oxe fik 3dje Juledag Lekkinge Gaard, Johan Friis’gamle
Len, afgiftsfrit i Forlening. Det var maaske tillige en Slags Tak
for Freden i Stettin, ligesom Nykøbing Len havde været en —
lidt forhastet — Tak for Freden i Roskilde.
Peder Oxe havde mange Grunde til at glæde sig over Freden.
Nu var Grænsen sat for Landets Pengegenvordigheder. Men
endnu var de ikke omme. Der burde smedes, medens Jærnet
var varmt. Rigsraadet sammenkaldtes. Under Henvisning til den
paa Rigsdagen i Aarets Begyndelse tagne Beslutning og som
første Regeringsmeddelelse om, at Freden nu var sikker, blev
der i Dagene den 13. —18. December udskrevet hos de glade
Undersaatter en forsvarlig Hjælp til Krigsfolkets Aflønning.
Summerne var denne Gang gennemgaaende større end sidst,
og man vidste at ramme baade paa Land og i Byer flere end
alene Gejstlige, Borgere og Bønder. Af Bønderne krævedes
dobbelt Kvægskat, men desuden skulde hver Skomager,
Skrædder, Murer, Tømmermand og Kæltring (Landstryger) betale 8
Kroner, hver Møller 12 Kroner og hver Husmand, Pebersvend
og Tjenestedreng 4 Kroner. I København blev ikke blot alle
Borgerne afkrævede Hjælp, til ialt 48,000 Kroner, men man
vovede sig videre, end man under Krigen havde turdet. Alle
fremmede Kræmmere i København blev kaldt op for nogle
Rigsraader og af disse ansat til en betydelig Hjælpesum, som de
havde at yde til Tak for Ophold og Næring i Landet.
For Peder Oxe aabnede dog Fredsslutningen videre Udsigter
end den blotte: at blive af med Krigens Tynge. Han saa klart,
hvad der var naaet — han havde jo selv været med til at arbejde
derfor baade personlig i Roskilde og gennem de til Stettin
udsendte og han saa klart, hvad dermed var tilstræbt. Ikke for
intet havde han gjort alt for, hvor mørkt det end saa ud, at faa
Flaaden grundigt paa Fode. Og ikke for intet havde han kæmpet
for Bevarelsen af de danske Øer i Østersøen: Gulland og Øsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
