- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
317

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317 Niels Hemmingsen



Kaivin, uden dog at nævne dennes Navn. Daab og Nadver
erklærede han for Tegn, som forvisser den troende om Guds
Naade i Kristus. At modtage dem uværdigen er kun en Synd af
samme Art som at høre Ordet uværdigen.

Disse overordentlig frie Udtalelser vakte selvfølgelig Opsigt
og Omtale. Den teologiske Stridbarhed truede med at skulle
komme i Flamme. Kongen maatte skride ind. Men Maaden,
hvorpaa dette skete, synes stærkt at tyde paa, at Peder Oxes
overlegne og forsonlige Synsmaade stod bagved og var den
bestemmende. Kongen nøjedes med en Dag i Begyndelsen af Juni
1574 at kalde Niels Hemmingsen til Frederiksborg og give ham
og hans Medlærere Paalæg om ikke yderligere at disputere om
Nadverlæren. I øvrigt tog Kongen Niels Hemmingsens
Undskyldninger for gode Varer. Frederik II gav sin Teolog det Løfte,
at hvad han muligt havde forset sig ved sit Skrift, skulde være
ham tilgivet, hvis han for Fremtiden forholdt sig rolig.

I Overensstemmelse med denne Samtale udstedtes der den
26. Juni 1574 Befaling til Rigets Bisper om at lade oplæse i alle
Kirker Landet over, at de havde faaet kongeligt Paabud om, at
der kun maatte læres enfoldigen om Sakramentet efter den
augs-borgske Trosbekendelse; men enhver spidsfindig Ordstrid derom
var forbudt. Som Anledning til Befalingen henvistes til, at rundt
om i Udlandet foregik sligt, Kirkens Fred og Enhed til Skade.
Da den afskedigede tyske Hofpræst, Magister Bruchofen, der
levede som Kannik i Lund, følte Aandens Kald til offentlig at
optage Striden med Niels Hemmingsen om hans Nadverlære,
blev derfor denne Sag taget ret gesvindt og praktisk. Hr.
Bruchofen fik skriftligt at vide, at ingen havde overdraget ham Tilsyn
med Kirkelære og Præster her i Landet. Forholdt han sig ikke
rolig, vilde han udsætte sig for at blive udvist. Paa samme Tid
kaldte Peder Oxe — efter derom forhvervet kongelig Befaling
— Hr. Bruchofen for sig i September 1574 og meddelte ham,
at hvis han selv eller ved andre understod sig at opvække Strid
her i Landet, saa mistede han øjeblikkeligt sit Kannikedømme i
Lund, og havde straks at rejse med sin Kone og sine Børn.
-Hermed tav Aanden i Magister Bruchofen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free