Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Niels Hemmingsen
Hvor mild og maadeholden Frederik 11 ’s af Peder Oxe
paavirkede Optræden havde været, fremgik tydeligst af, hvad der
samtidigt var foregaaet hos Kurfyrst August i Sachsen. Her
havde en unavngiven udgivet et Skrift af lignende Indhold som
Niels Hemmingsens. Saa snart Kurfyrsten fik Nys om dets
forfærdelige Indhold, samt oplyst, at flere højtansete Mænd ved
hans Hof nærede lignende Meninger, betragtede han sig som
forraadt af Gudsfornægtere og Højforrædere. Alle blev de
kastede i Fængsel — Dr. Caspar Peucer, Georg Cracau, Johan
Støssel o. fl. — og først Døden udfriede dem fra den haarde
Behandling. De fleste af dem var Venner af Niels Hemmingsen
og henviste til, at han jo lærte det samme.
I Foraaret 1575 kom en ung, dansk Videnskabsmand, Magister
Dybvad, hjem fra Studieophold i Wittenberg. Han medbragte
Anbefaling for ren Lærdom fra Kurfyrsten, men tillige en
egenhændig Skrivelse fra denne til Kongen. Heri meddelte Kurfyrst
August sin Svoger, hvilke forfærdelige Oplysninger om Niels
Hemmingsens Lære der var fremkomne under Forhørene i
Sachsen, og anbefalede varmt Frederik II at udrense den
kalvinistiske Surdejg i Danmark med samme skrappe Midler, som
nu havde staaet deres Prøve i Sachsen. Frederik II, der ikke
ønskede sit Land i Ry for Vranglære og desuden var
modtagelig for Paavirkning af sin endnu ikke fuldt afbetalte Svoger,
befalede Peder Oxe, Jørgen Rosenkrans og Niels Kaas at holde
Forhør i Sagen. Det syntes at trække op til en lignende
Udrensning, som nys havde raset i Sachsen. Niels Hemmingsen og
flere med ham kunde endnu komme til at ende i livsvarigt
Fængsel, medens Magister Dybvad indtog den rene Lærerplads
paa Katedret. Der var derfor vistnok en Del blege og opskræmte
Ansigter iblandt, da alle Københavns Universitets-Professorer
og Sognepræster den 15. Juni 1575 — efter Tidens tidlige Vaner
allerede før Kl. 5 om Morgenen — over Højbro passerede
Blaa-taarn (Fig. 140) ind i Slottet til Forhør. Hvem af dem skulde
blive dér med det samme og næste Morgen i Stedet for 01 nøjes
med en Slurk Vand paa det fugtige Stengulv bag Blaataarns
Jærngitter?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
