- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
47

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Enkedronning Sophia

47

Selv under denne Form var Rigsraadet dog ikke villigt til at
gaa ind paa Fordringen. Det synes nu at have tabt
Taalmodig-heden og i Bevidstheden om sin gunstige Stilling — det var jo
paa eengang Part og Dommer i Sagen — at have besluttet sig
til at optræde med Kraft. Den 20. Juni sendte de Fader og
Datter ikke et nyt Svar, men en — Afgørelse (Resolution).

Saa vel i Form som i Indhold var denne skarp nok. Den
nægtede allerede i sit Navn at ville høre mere paa dem. Og dens
Hovedindhold var, at hverken alle eller blot Halvdelen af de
rede Penge vilde Rigsraadet indlade sig paa at overlade
Enkedronningen. De tvivlede ikke om, at Hertugen „med sin høje
fyrstelige Forstand" vilde kunne indse, at der overhovedet slet
ingen Lighed var mellem Enkedronningen og en adelig Enke.

En Dronning har nemlig selv medbragt Brudeskat og faaet
Anvisning paa et Enkeeje („Livgeding") efter sin Husbonds
Død. Med Flid er altsaa hermed Kongens og Dronningens Eje
holdt ude fra hinanden. I et adeligt Giftermaal derimod slaas
Mands og Hustrus Gods sammen, og ved den ene Ægtefælles
Død arver den efterlevende Halvdelen af de efterladte rede
Penge. Men den efterlevende kan ogsaa arve Gæld, som skal
betales. — Vilde Enkedronning Sophia maaske, hvis Frederik
den Anden var død dengang, da hans „Breve" kun var
Gældsbreve paa saa og saa mange Tønder Guld, som Kongen skyldte
bort, have følt sig forpligtet til at betale disse? Eller mon hun
ikke langt snarere blot havde forlangt at faa sin „Livgeding"
udleveret frit og kvit? — Men Ret og Pligt maa følges ad.

Hvad Enkedronningen sigter til af mundtlige Løfter fra
Rigsraadets Side indskrænker sig til følgende: Der har i Danmark
uddannet sig den Sædvane, at Dronningen ved Kongens Død
har erholdt Halvdelen af de rede Penge, som Kongen havde
hos sig som sine daglige Haandpenge. Derimod selvfølgelig ikke
Halvdelen af alle de rede Penge, der forvares rundt om i
Hvælvinger paa de kongelige Slotte. Men da der af saadanne
medtagne Haandpenge kun findes grumme lidt efter Frederik den
Anden, har Rigsraadet udtalt til Enkedronning Sophia, at „det i
denne Henseende vilde lade hende faa saa meget, som det kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free