- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
60

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Landdagen i Kiel 1588 60

mindre end 40 Grunde, at Landdagens paastaaede Valgret var
ren Humbug.

Den skulde skrive sig fra Christian den Førstes Bekræftelse
af Privilegierne, og Urostifterne levede i den lykkelige Tro,
at de nu havde Ret til at vise hvem af Ansøgerne, de vilde,
„ad Lærkenfeldt til". Men Sandheden var, at siden Christian
den Førstes Dage var Landet uafbrudt kommet Besidderne i
Hænde ikke ved Valg, men ved Arv, og disse havde yderligere
godtgjort dette ved, uden at spørge om Forlov, at dele Landet,
saa meget de lystede. Det afgørende Punkt var Forleningen.
Hertug Philip havde søgt og erholdt „Lensindult" af Kejseren
for Holstens Vedkommende og af Kongen i Danmark for
Sønderjyllands, og hermed var Hertug Philip erklæret for rette
Arving til sin Part af disse Lande; Landdagen havde nu ikke andet
at gøre end at erkende ham som saadan.

Om Eftermiddagen mødte imidlertid hos Hertugen de trofaste
af hans Landraader og forestillede ham, hvor spændte
Forholdene var, og hvor nødvendigt det var, at han personligt
fremstillede sig for Landdagen og anholdt om Magten. De gik tilsidst
ind paa, at han maatte slippe for at nævne Ordet „Valg", naar
han blot vilde indfinde sig og meddele Stænderne, at han agtede
at træde i sin Faders Fodspor og nærede den Tiltro til dem, at
de vilde yde ham den sædvanlige Hylding. Men han skulde
møde alene, uden fremmede. Vovede han at medtage de
hes-siske Raader, vilde baade hans eget Parti og de kongeligsindede
sætte sig derimod.

Den 17. Septbr, mødte da Hertug Philip paa Raadhuset, kun
ledsaget af sin Kansler og sine egne Hofraader. Kansleren tog
Ordet paa Hertugens Vegne og meddelte Landdagen, at da ved
Hertug Adolphs og senere ved hans Søn Frederiks dødelige
Afgang den Gottorpske Del af Slesvig og Holsten var overgaaet
(„devolvirt und verstammet") til Hertug Philip, saa havde,
ligesom Kongen, ogsaa han anset det for nødvendigt at vise sig for
de samlede Landstænder og søge Hylding i Lighed med, hvad
der var blevet hans Forfædre til Del. — Henrik Ranzau svarede
paa Stændernes Vegne, som det synes, meget køligt. Under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free