Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landdagen i Kiel 1588
61
et stærkt Tryk fra Forsamlingens Side saa den hertugelige
Kansler sig da endelig tvungen til at anvende det omstridte Ord,
idet han ønskede Stænderne Held og Lykke til Valget.
Herpaa forlod Hertugen med Følge Raadhuset.
Valget skulde nu foregaa. Men forinden ilede de hertugelige
Landraader endnu engang til Hertugen og bebrejdede ham, at
han havde brudt Aftalen og i sin Ansøgning paastaaet, at Landet
var ham „devolvirt und verstammet". Hvis han ikke
underkastede sig ganske som Christian den Fjerde, agtede man at
vælge denne til Eneherre. Endnu engang søgte ogsaa de
hes-siske Udsendinge at mande ham op til Modstand. Der blev
tilsidst givet ham to Timers Betænkningstid. Grædende gav han
da endelig sit Minde til, at Ordene „devolvirt und verstammet"
udslettedes af Protokollen. Hesserne forlod Kiel under forbitrede
Tilraab fra Mængden, der truede med „at slaa Hovederne itu
paa dem". Saa fuldbyrdedes endelig Valget, idet Landdagen
valgte begge, Christian den Fjerde og Philip, til regerende
Landsfyrster og Herrer, dog under den udtrykkelige Betingelse,
at de skulde bekræfte Privilegierne og genoprette disse, hvor
de maatte have lidt Brist. I modsat Fald skulde Landdagen være
løst fra sin Ed og Valget ugyldigt \
/
Tvedelings-Partiet havde da altsaa sejret, og Enkedronning
Sophias Haab om at faa Magten samlet i Hertugdømmerne var
blevet skuffet. Kun een havde, skøndt han tilsyneladende hørte
til det tabende Parti, opnaaet betydelige Fordele, det var
Henrik Ranzau. Ikke blot havde han som alle Holstenere nydt det
Særsyn, at se begge Landsherrer ydmygt maatte bøje sig for
Landdagen. Men han havde personligt plukket Frugten. Alle
havde de bejlet til ham. Og dette var ikke forbi endnu, han var
fremdeles den magthavende, Landdagens virkelige Fører, den,
hvem saavel Enkedronning som Rigsraad og Hertug Philip
stadigt maatte søge at vinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
