Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulrik af Meklenborg vil være Formynder
63
„Jeg forhaabes med Guds Hjælp, at vi ville og bringe det paa
gode Veje med det Arvefordrag at oprette mellem kongelig
Majestæt, Hertug Philip og Hertug Hans. Dersom det sker,
agter jeg derfor, at vi gøre kgl. Maj. og hans Søskende en
mærkelig Fordel, som ellers var udslettet, om noget Fald skete"
Rigsraadets øvrige Medlemmer var vel ikke alle i Stand til at
se lige saa fordomsfrit paa Forholdene; Valgret var nu engang
her som hist en kostelig Forret. Men alle glædede de sig
sikkert over, at nu var Henrik Ranzaus Tid omme. Thi naar
Christian den Fjerde lykkelig og vel var valgt og hyldet i
Hertugdømmerne, saa var han Herre der, og Rigsraadet skulde vel
vise, at det formaaede at gribe Tømmerne for ham.
Et Særstandpunkt endelig indtog Hertug Ulrik af
Meklen-burg. Han havde ligesom de andre haft aabent Øje for
Ulemperne ved den bestaaende Tilstand, men han søgte Midlet til
deres Afhjælpning ad egne Veje. Hans Datter var jo Aar 1588
kun bleven erklæret for Overformynderske og havde som
saadan egentlig ikke andet Hverv end at modtage og opbevare
Lensindtægterne. Men det, Landet trængte til efter Hertug
Ulriks Mening, var, at der indsattes en virkelig regerende
Formynder, der kunde baade holde Henrik Ranzau Stangen og
uden Personsanseelse pleje Ret i Landet, hvor Selvtægt og
Voldsomheder af hver Art uhindret fik Lov at brede sig. I denne
Anledning tilbød han selv at ville paatage sig Formynderskabet,
hvis hans Slægtning, Christian den Fjerdes Fætter, Kurfyrst
Christian af Sachsen, var villig til at dele Byrden med ham.
Forhandlingerne herom førtes hemmeligt mellem Fader og
Datter, og Enkedronning Sophia sendte straks et paalideligt Bud
til Sachsen, udrustet med de fornødne Skrivelser videre til
Kejseren, hvis Kurfyrsten svarede Ja. Men Kurfyrst Christian
svarede Nej, han havde mere end nok at gøre hjemme, til at han
turde paatage sig en saa fjern og vanskelig
VirksomhedHermed var ogsaa Hertug Ulriks Tilbud hævet, thi af mange Grunde
ønskede han ikke at være ene i en Stilling, der sikkert vilde
skaffe ham Fjender til alle Sider. Planen maatte da opgives.
Men i Enkedronning Sophias Sind var der ved disse Forhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
