Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valgret eller Arveret
Med stor Behændighed vidste han kun draabevis at lade dem
tilflyde, hvad de begærede. Christian den Fjerde og Hertug
Philip var paa Landdagen i Kiel kun blevne valgte. Men til fuld
Anerkendelse horte tillige at blive hyldede. Denne Handling
blev foreløbigt udsat. Tidspunktet blev spundet længere og
længere ud, og i hele Mellemtiden var Henrik Ranzau Landets
egentlige Styrer.
Det lykkedes ham at holde disse Forhold gaaende i næsten
to Aar. Først i Maj 1590 opnaaede Christian den Fjerde og
Hertug Philip endelig at blive hyldede paa Landdagen i Flensborg.
Det er let forstaaeligt, at denne lange Ventetid maatte hos de andre
Parter vække allehaande Betragtninger. Hertug Philip og hans
Moder havde lært at frygte baade den slesvigholstenske Fordring
paa Valgret og det danske Forsøg paa ved Hjælp af denne at faa
Philip fortrængt og Christian den Fjerde valgt til Eneherre. De
henvendte sig derfor til Kejseren og opnaaede her, rimeligvis
ved Landgreven af Hessens Hjælp, to vigtige Former for
Sikring. Man synes at have lovet dem, at der ikke skulde blive givet
Christian den Fjerde en særskilt Tilladelse til at modtage Lenet,
men kun saafremt han søgte Tilladelsen i Forening med sin
Fætter Philip1. Dette blev ogsaa Tilfældet. Dernæst udstedte
Kejseren et Brev2 i de skarpeste Udtryk mod Stændernes
paa-staaede Valgret og deres Udsættelse af Hyldingen, saa skarpt i
Formen, at Hertug Philip end ikke fandt det formaalstjenligt at
fremkomme dermed paa Landdagen i Maj 1590.
Enkedronning Sophia synes i den lange Ventetid mere og
mere at nærme sig Hertug Philip og hans Moder, og nu, da der
intet var naaet ved at smigre for Stændernes Valgret, at have
indset, at hendes Børns Interesser fremmedes bedst ved bestemt
Hævden af disses Arveret. Enkelte af det danske Rigsraad endte
med at se Sagen fra Kongehusets Synspunkt. Niels Kaas f. Eks.,
der havde haft nærmest Lejlighed til at mærke Ulemperne ved
Henrik Ranzaus Uafhængighed, arbejdede ivrigt for en
Fællespagt mellem de arveberettigede. Dagen efter Christian den
Fjerdes Hylding i Flensborg skrev han hjem til Jørgen Rosenkrans
om de endelig overvundne Vanskeligheder og fortsatte saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
