Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Rammel
73
Æren væsentlig tilkom for i to Aar at have holdt Ufred borte,
var Christian den Fjerdes Hofmester, Kansleren i det tyske
Kancelli, Henrik Rammel.
Han havde ikke for intet som ung bevæget sig i de mest
forskellige Forhold, besogt Jerusalem og Ægypten, været ansat,
som det paastodes, to Aar i Sultanens Kancelli i Konstantinopel
og siden som kejserlig Assessor ved Rigskammerretten i Speier’.
Med en mærkelig Takt forstod han at krydse mellem Moderens
og Rigsraadets ensidige Forlangender. Intet Spor af, at der
kastedes Uvilje ind i Barnets Sind, eller at de skinsyge Parter
fik Lejlighed til at blusse op i aaben Misforstaaelse. Med de
senere Begivenheder for Øje fristes man til at godkende den
Lovtale over ham, hans Begavelse, hans Verdenskundskab og
Erfaring, som en engelsk Udsending ved det danske Hof 1588
hjemsendte om ham2. Det nøje Venskab mellem ham og
Kansler Niels Kaas var derhos den bedste Borgen for, at alt
foreløbigt gik, som det burde.
Den Fremgang i Enkedronning Sophias Indflydelse, som de
første to Aar havde været Vidne til, sank ikke med
Svigersønnernes Bortrejse, men sporedes endnu langt ind i Sommeren
1590. Den ytrede sig ikke blot paa den gamle Maade, da man
uden Kny maatte finde sig i, at hun paa det pragtfulde Brudetog
ved Pinsetid ned til Brunsvig optraadte med al den
Storladenhed, hun kunde ønske sig, og en af selve Rigsraaderne, Hak
Ulfstand, maatte som hendes Hofmester selv øse Penge ud til
højre og venstre3. Men den gav sig et nyt og ejendommeligt
Udtryk, da hun paa Herredagen i Kolding i August paa en Maade
sad til Doms over selve Rigsraaderne.
Christoffer Valkendorf, en af de fire Regeringsraader, havde
groveligt forløbet sig ved den forhastede Udførelse af
Dødsdommen over Mogens Hejnesøn. Dennes Enke, Hans Lindenov, og
hvad værre var, den lurende Uvilje mod de adelige Magthavere
truede med at rejse en Storm, som kun Enkedronningen havde
almindelig Anseelse nok til at kunne dæmpe. Man tyede da til
hende, og ved hendes Voldgift fældedes, under Form af Forlig,
en Dom, der var retfærdig og stræng nok til at berolige den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
