- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
74

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

Frygt for Henrik Rancau

offentlige Uro. Ikke blot Hk den afdøde Æresoprejsning, og
Voldsmanden idømtes en betydelig Bøde til Enken, men
Christoffer Valkendorf fjernedes fra sit Sæde i Regeringen. Under
Enkedronning Sophias Forsæde var Retten skeet Fyldest, saa
at Regeringsraadets nyhamrede Ring brast derved.

9

Saaledes stod altsaa Sagerne syd og nord for Kongeaaen, da
Rigsraadet i Aaret 1590 skulde til at høste Frugten af to Aars
Bestræbelser og endelig efter Christian den Fjerdes Hylding i
den kongelige Del af Hertugdømmerne overtage Styret ogsaa
her. At Henrik Ranzau nu var trængt ud af sine Stillinger, kunde
der næppe være Tvivl om. Det eneste, man endnu havde at
frygte af ham, var, hvis det kunde lykkes ham at vinde
Christian den Fjerde og overbevise denne om, at han jo nu var
hyldet i Hertugdømmerne, altsaa selv Herre, og at det derfor ene
stod til ham, ikke til andre, at føre Styret dernede. Hvad
Statholderen ad denne Vej muligt kunde lokke Prinsen til at
bevilge, var uberegneligt. Det gjaldt derfor om at holde ham
borte.

At man i Tide var opmærksom herpaa, fremgaar af, at
allerede den 21. Maj 1590, Dagen efter Hyldingen i Flensborg, skrev
Niels Kaas hjem til Jørgen Rosenkrans: „Jeg er ikke tilsinds
ene der [i Kolding] at omgaas med Statholderen, og vil det ikke
være gavnligt, at han skal længe omgaas Prinsen alene"

Var saaledes Himlen næsten klar mod Syd, saa var der jo
begyndt at vise sig lidt Skyer mod Nord. Enkedronningens
Indflydelse tiltog for stærkt. Vel havde man ved Aftalerne 1588
anvist hende kun en lille mager Halvdel af Magten, men hvad
hjalp dette, naar hun forstod at sætte sig fast og fra sin
Kvindesaddel dog fik Styr over hele Hesten. Hun trængte til at
stækkes.

Men hvad Hertugdømmerne angik, forelaa saa egentlig ikke
samme Mulighed for hende som for Henrik Ranzau? Kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free