Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Henrik Rammels Afsked
alt saa meget andet havde tiltrukket sig Opmærksomhed lige fra
Christian den Fjerdes første Sæde i Retten til den uhyggelige
Vished for, at det var Djævle, der havde klamret sig om Kølen
paa de danske Orlogsskibe ud for Norge og hindret det
oprindelige Brudetog til Skotland. Udfaldet af Samtaler mellem
Rigsraaderne enkeltvis blev, at Henrik Rammel Hk sin Afsked som
Prinsens Hofmester, Rigsraad Hak Ulfstand valgtes ind i
Regeringen i Christoffer Valkendorfs Sted, og beskikkedes derhos
af det samlede Rigsraad til Hofmester for Christian den Fjerde.
Underligt nok tier de officielle Regeringsbøger om dette
vigtige Personskifte. Skøndt Afskedigelser og Udnævnelser af
lignende Art ellers findes omtalte i „Registre" eller i „Tegneiser",
forbigaar disse det dennegang i Tavshed. Kun ad en Omvej giver
de Oplysninger, for saa vidt man af dem kan se, naar
paagældende første Gang efter, men i anden Anledning, nævnes med
eller uden Titelen „Hofmester". I Mangel af sikre Opgivelser
lyder det ret sandsynligt, at Henrik Rammel ikke ventede til
han fik, men selv begærede sin Afsked1. Han var meget for
klog til at lade det komme til et Brud med Rigsraadet. Saavidt
man kan se, skiltes han da ogsaa i al Venlighed fra dem.
Den 15. August udstedtes et Brev om, at Aahusgaard og Len
i Skaane, som Henrik Rammel alt i Marts samme Aar havde
faaet i Forlening2, nu „af Vor synderlig Gunst og Naade saa og
for Troskab og villig Tjeneste, som Henrik Rammel til
Bække-skov, Vor Mand og Raad, Os og Riget hertil gjort og bevist haver
og herefter troligen gøre og bevise maa og skal", var ham
forlenet frit og kvit uden Afgift. Det lød overmaade net, om end
noget anderledes, end det tager sig ud for vore Øren. Det var
nemlig den sædvanlige Forlenings-Formular. Datiden lagde langt
snarere Mærke til, at her kun stod ved hans Navn „Vor Mand
og Raad", ikke som der havde staaet i Lensbrevet af Marts:
„Vor Mand, Raad og Hofmester". Kendere vidste ogsaa, at
Aa-hus var et overmaade lille Len, og de tænkte vel deres ved, at
han ikke engang fik Lov til at nyde det „frit og kvit" men skulde
afgive 600 Daler i Vederlag, som det videre hed i Brevet: „Skal
han derimod afstaa hvad Besolding, Vi hannem aarligen lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
