Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frygt for Enkedronningens og Henrik Rammels Indflydelse 75
hun ikke nu, da Christian den Fjerde var hyldet, lære Sønnen,
at han nu havde Magten dernede, for saa selv at gribe den!
Ganske vist havde hun hidtil ærligt udført sit vanskelige Hverv
som Overformynderske og ikke traadt Rigsraadet for nær, men
man kunde dog aldrig vide. Thi Fristelsen laa nær. Prinsens
Hofmester, den tyske Kansler Henrik Rammel, stod i
Taknemlighedsgæld til hende. Han var nok en hæderlig Mand. Men
hun var fra Meklenburg, han var fra Pommern, og ingen af dem
kunde derfor se rent dansk paa Forholdene. Hvad om nu de
to i Forening, med Prinsens Hylding som Paaskud, drog Furen
dybere mellem Kongeriget og Hertugdømmerne? Eller, om de
saa optraadte nok saa tilbageholdent, blot de som Prinsens
nærmeste lærte ham at se tysk paa danske Forhold?
Nej, det gik paa ingen Maade længeran. Christian den Fjerde
burde have en dansk Hofmester. Henrik Rammel maatte have
sin Afsked, hvor dygtig han saa end var. Det var just nu det
rette Øjeblik til at opfylde dette Ønske, som den menige Adel
alt havde fremsat straks efter Frederik den Andens Død’. Naar
man nu efterkom det, var det ikke af Frygt for Trusler, men af
højere politiske Grunde. Og den nye Hofmester burde være en
anseet, dansk Mand, en af Rigsraaderne, ja helst have Sæde i
Regeringsraadet, hvor der jo just var en Plads ledig, thi man
burde have saa fast dansk Hold paa Prinsen som muligt.
Ved slige i og for sig simple Forholdsregler kunde Rigsraadet
opnaa Virkninger af afgørende Betydning. Dets egen Magt og
Indflydelse baade paa Christian den Fjerde personlig og herved
paa de nys tilbagevundne Hertugdømmer kunde stærkt befæstes.
Et Folkeønske vilde kunne opfyldes. Enkedronningens voksende
Indflydelse vilde blive undergravet, farlige Muligheder afskaarne.
Istedenfor den fortrængte Regeringsraad, Christoffer Valkendorf,
skulde hun møde et nyt Ansigt, der maaske næppe vilde tiltale
hende, Prinsens nye danske Hofmester. Og endelig den tyske
Løndør til Indflydelse hos Kongen skulde forhaabentlig for
bestandig blive tilmuret.
Disse og lignende Tanker sysselsatte Sindene paa Herredagen
i Kolding i Slutningen af Juli og August 1590, hvor paa Forhaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>