Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meklenborgerne oppebier Regeringsraadets Svar
141
anført som en Hovedanledning til hans Mæglingsforsøg, omtaltes
med et Ord. Eller rettere dets Tilværelse benægtedes:
Rege-ringsraaderne „vidste sig ingen andre Irringer angaaende
Hertugdømmerne" end Hans Blomes Tvist. Man tager næppe Fejl,
naar man i denne milde Varsomhed, der intet foregreb, men
heller intet opgav, seer et Udslag af den Politik, hvori Niels
Kaas havde sin Styrke.
Ihvorvel RegeringsraadernesSvar: Indkaldelsen af Rigsraadet,
ikke kunde komme Gesandterne ganske uventet, saa indeholdt
det dog i Virkeligheden det, som de mest havde frygtet, og
maatte derfor falde dem ubehageligt. Deres Misstemning gav sig
Luft i en Henvisning til Hertug Ulriks tidligere Brev, hvori
denne udtrykkeligt havde forespurgt, om Regeringsraaderne
alene kunde afgive Svar, eller hele Rigsraadet skulde indkaldes.
Regeringsraaderne anførte da til deres Undskyldning, at de
dengang ikke havde været tilstrækkeligt oplyste om, hvad
Gesandtskabet skulde omhandle, men havde staaet i den Formening, at
det alene vilde komme til at dreje sig om Sagen: Hans Blome.
Gesandterne meldte Udfaldet til Enkedronningen, der
naturligvis gav dem Befaling til at blive i København og oppebie
Rigsraadets Sammenkomst. Havde det Dagen forud været
Regerings-raadernes Skrivedag, saa kom nu Turen til Meklenborgerne.
De maatte ikke blot sende Ilbud over Gjedser med skriftlig
Melding til Hertug Ulrik om, hvor uheldigt alt hidtil var faldet
ud baade hos Enkedronningen og hos Regeringsraaderne. Men
de maatte tillige sende ham Udkast til adskillige Breve, som de
foreslog ham at afsende til Christian den Fjerde, til Niels Kaas
og til Rigsraaderne for dog at redde, hvad endnu reddes kunde.
Thi hvor god Behandling end Gesandterne havde nydt — de
var baade paa Kronborg og i København blevne saa „stadseligt"
beværtede og opvartede, at de ikke noksom kunde udtale deres
Ros, og om det saa var deres „Kuskdrivere" og
„Kuskvogn-heste" var de blevne indkvarterede i „Oksekoppen" paa
Østergade1 — een Ting savnede de: De var formentlig med Flid
blevne afholdte fra at faa den unge Konge i Tale, skøndt han
dog opholdt sig i København. For at bryde denne Tryllering,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
