Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Hertug Ulriks Breve til Gesandterne og Enkedronningen
udbad de sig en bedstefaderlig Skrivelse, som de kunde
overlevere ham personligt. Og samtidigt vilde det sikkert være
for-maalstjenligt i et venligt Brev at takke Niels Kaas for den
Velvilje, han havde vist, og Rigsraadet for den, det forhaabentlig
agtede at vise.
Hertug Ulrik blev med Grund gnaven, da han modtog disse
Meddelelser. Han svarede Gesandterne tilbage, at da hans Datter
ikke havde villet afstaa fra sin Hensigt at forlade Hoffet, men
forlangt den tilsvarende Instruks, saa — lod han det blive
derved, „hvad Vi jo forresten ogsaa ere nødte til". At Rigsraadet
skulde indkaldes, havde han lige fra Begyndelsen af frygtet. Nu
fik hans Gesandter i Guds Navn blive og oppebie Svaret. Blev
dette altfor galt, saa skulde de raade hans Datter til blot uden
videre at forblive ved Hoffet og erklære, at saa foretrak hun dog
at holde sig til Aftalerne af 1588. Men i saa Fald burde
rigtignok ogsaa de Personer, der havde vist hende Foragt, tilbørligt
straffes l.
Allerede Dagen efter havde Hertugens Vrede sat sig saa
meget, at han i den vante hjertelige Tone kunde tilskrive
Datteren’2. Dog sporedes der i Brevet en vis Tilbøjelighed til at
komme bort fra politiske Emner og over til Familieanliggender.
Her afgav den lille Hertug Ulrik, Christian den Fjerdes Broder,
en kærkommen Anledning. Den omhyggelige Bedstefader havde
allerede faaet ham nogenledes forsørget, idet han, der selv var
Administrator for det gejstlige Stift Schwerin, havde udvirket,
at hans Barnebarn valgtes af Domkapitlet til „Coadjutor" og
vordende Efterfølger3. Nu skulde den lille Hertug uddannes til
engang i Tiden uden altfor meget Anstød at kunne føre Titel af
Biskop og derfor begynde med at se sig om i Verden. Men
Spørgsmaalet var, om den tolvaarige unge Herre helst skulde
studere ved Universitetet i Rostock eller i Wittenberg.
I dette Spørgsmaal fordybede Bedstefaderen sig. Wittenberg
havde jo fra gammel Tid af et godt Lov paa sig, og mange
Fyrster, Grever og Adelige var dragne did. Men nu var det
kommet i Forfald paa Grund af den kalvinistiske urene Lære.
„Min Broder, Hertug johan Albrecht, sendte, da det endnu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
