Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Blome
143
et rent Universitet, begge sine Sønner dertil, men de have —
’eider — ikke lært meget der, men blot fortæret mange Penge".
Rostock var vistnok at foretrække. Thi hvad Lærdommen angik,
saa kunde en ung Herre lære det samme, hvad enten han
opholdt sig i Wittenberg, Helmstedt eller Rostock, naar han blot
havde en god Hofmester og Lærer. „Saa bekommer og
Rostocker-Øllet Hans Kærlighed bedst, efterdi Hans Kærlighed er noget
haardlivet".
I København faldt Ventetiden, indtil Rigsraadet kunde være
samlet, Gesandtskabet lang, og man udfyldte da Tiden med at
forhandle om Hans Blome. Den 22. November indbød
Regeringsraaderne de meklenborgske Udsendinge til at modtage
Oplysninger om denne Sag og meddelte dem da, hvor hadefuldt
Hans Blome førte Striden om Patronatsretten, og hvorledes han
ved sin overmodige Optræden havde hindret den nedsatte
Kommission i at kunne fælde Dom. Ogsaa de havde foreslaaet en
Stilstand i denne Strid, saalænge Christian den Fjerde var
mindreaarig, men selvfølgelig paa Betingelse af, at alt saalænge
forblev saaledes, som Frederik den Anden i sin Tid havde
befalet, ikke saaledes, som Hans Blome paastod at det i
Frederik den Andens Dage havde været. De frygtede overhovedet for,
at Hans Blome vilde blive ved med sine Voldsomheder, og bad
derfor indstændigt Gesandterne bevæge Enkedronningen til med
kraftige Midler at forhindre sligt.
Belæssede med Aktstykker i Afskrift, lutter Beviser mod
Hans Blome, vendte Meklenborgerne hjem og gik næste Dag
med hele Bunken til Enkedronningen for at gøre hende
bekendt med den. Hun overleverede dem en ny Bunke, nemlig alt,
hvad Hans Blome havde at anføre til sit Forsvar, og hvad
Hertug Ulrik i sin Tid havde gennemlæst og derefter givet ham Ret.
Det var klart, at man ad denne Vej næppe vilde naa til noget
afgørende Udfald. Mærkelig medgørlig som Enkedronningen
var i disse Dage, efterat hun havde faaet sin Vilje, men ikke
ønskede at tirre Rigsraaderne til at afslaa hendes forebragte
Ønsker, fremdrog hun imidlertid et Udkast til et Brev, der
formentlig vilde kunne bringe Sagen til Ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
