Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Fjerdes Undervisning
155
særskilte Forhandlinger med Gesandterne. Sligt vilde udsaa
Mistanke og Ufred.
Hemmeligt sendte da Niels Kaas og Jørgen Rosenkrans en
betroet Mand, Caspar Paslick, der havde overværet Møderne
uden dog at være Rigsraad, for at meddele Meklenborgerne
disse Betænkeligheder, undskylde de tvendes Udebliven og
underhaanden forhøre, om de ikke var villige til at betro ham,
hvad de havde paa Hjerte. Med Enkedronningens Indvilligelse
gik Gesandterne ind paa at benytte Licentiat Paslick som
Mellemmand og lod ham derpaa gennemlæse det hidtil uomtalte
Punkt i deres Instruks vedrørende Christian den Fjerdes
Undervisning.
Næste Dag, den 12. December, kom han tilbage med følgende
Svar fra Regeringsraaderne. De forstod vel, at Hertug Ulriks
„bedstefaderlige og omsorgsfulde Erindring ikke var andet end
inderligt godt ment". Men dog var det dem af forskellige Grunde
særdeles kært, at dette Punkt ikke var blevet forebragt for det
menige Rigsraad. De haabede, at Gesandterne af egen Erfaring
under deres Ophold havde lært, at den unge Konges
Undervisning ikke blev forsømt. Den Ordning, der nu var truffen i saa
Henseende, stod i hvert Fald ikke blot ved Siden af, men
overgik den i Frederik den Andens Levetid. Øvelse i det tyske Sprog
manglede Hs. Maj. ikke, siden han daglig havde Lejlighed til at
tale det med sin elskede Fru Moder, sine Søstre og de tyske
Hofjunkere. I Virkeligheden var Forholdet ogsaa det, at han til
Nødtørft vel kunde udtrykke sig paa Latin og Tysk. Men at man
til Opvartning hos Hs. Maj. foretrak den danske Nation fremfor
andre, det vilde dog forhaabentlig ingen fortænke
Regeringsraaderne i. Ikke desto mindre skulde de have Hertugens
velmente Erindring, hvor Lejlighed gaves, i tilbørlig Agt.
Da Gesandterne bragte Enkedronningen dette sidste afvisende
Svar, erklærede hun, at hun lod det staa ved sit Værd, men var
fremdeles af den Mening, at Christian den Fjerde ikke blev
opdragen saaledes, som hun kunde ønske det.
Hvor forstaaelig end denne Udtalelse kunde være fra hendes
særlige Synspunkt, saa betød den i og for sig ikke meget og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
