- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
158

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

Enkedronningens nye Kansler

han sendes til Universitetet i Rostock for af Professor Lucas
Backmeister at undersøges, om han ogsaa var ganske „ren i
Læren", førend man turde ordinere ham til Hofpræst. Sligt tog
Tid, saa at førend til Paaske kunde han ikke ventes til Danmark.
Den verdslige Visdom var derimod hurtigere i Vendingen.
Hertugens Valg faldt paa en af hans egne Raader, Dr. juris Winhold
Sybrandt. I en Fart satte denne sig i det hertugelige Kancelli
ind i alle de mange Sager vedrørende Enkedronning Sophia og
Danmark, og allerede den 20. Januar 1592 var han sejlklar1.

Det Forspring, som saaledes Juraen fik for Kristendommen,
blev ikke uden sindbilledlig Betydning for de nye Forhold. Dr.
Sybrandt var en dygtig Mand, og Hertug Ulrik havde uden
Tvivl Ret, naar han skrev om ham, at han kun vanskeligt selv
kunde undvære ham. Men hans Begavelse var af en farlig Art
og passede i hvert Fald kun altfor godt ind i Enkedronningens
Svagheder. Nybagt, stridslysten, skarp og hensynsløs blev han
trods al Klarhed og praktisk Behændighed kun en forøget
Slyngkraft i Enkedronningens iltre Virkemod. Al den stolte
Overlegenhed, al den fremfusende Sikkerhed og bidske Frygtløshed,
som hun sad inde med, og som hidtil havde gjort saa mange af
hendes Skridt altfor djærve og ubændige, blev nu skarpsleben og
giftdøbt. Hendes Forstand, varme Følelse og Hjertens Godhed
havde tidligere kunnet bringe de Mænd, der havde kendt hende
fra, da hun som Barn blev dansk Dronning, til at glemme
mangen uoverlagt Haardhed og kantet Smaalighed og skrive
det hele paa de nye Forholds og Uerfarenhedens Regning. Men
nu blev alt anderledes. Dette her var ikke længer blot ungt
Overmod, der slog Knald med en Kanepisk, men erfaren
Ondskab, der slog, saa det ramte, og ramte, saa det sved. De Angreb
tilhøjre og venstre, der nu haglede ned, var vel beregnede i al
deres Overfusen. Hadefulde, giftige hagede de sig fast, skar
igennem og gød Ild i Saaret. Og hvad der næsten var det værste,
de var saa juridisk fiffigt affattede, at Brodden sad der, men
Ansvaret var borte. Saadanne Angreb skaber Fjender og glemmes
ikke. Med Dr. Sybrandts Komme begyndte et nyt Afsnit i
Formynderstridens Historie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free