Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningen og Dr. Sybrandt
159
Allerede i Februar 1592 synes man at kunne spore en ændret
Tone i Enkedronningens Breve. Ifølge hendes tidligere lagte
Plan burde jo Landdagen, hvor Johan Adolph skulde hyldes
som Hertug af den gottorpske Del, opsættes og udskydes saa
længe som muligt. Men medens hun endnu i Efteraaret 1591
havde søgt passende Paaskud og tilskrevet alle Vedkommende
vidtløftige Undskyldninger for Udsættelsen, saa var Tonen en
hel anden, da hun i Februar 1592 paany udsatte Landdagen
indtil Slutningen af Maj. Det hed nu blot kort og godt, at „paa Grund
af indtrufne, uforudsete Forhindringer var det hende umuligt"
at holde Landdagen til den berammede Tid1.
Mere tydelig blev dog Virkningen af Kanslerens Komme paa
et andet Omraade. Det meklenborgske Gesandtskabs Skæbne
havde pint og ærgret Enkedronningen i højeste Grad. Kunde
hun tænkes at glemme, saa skulde Hak Ulfstands og særligt
Hans Mikkelsens Holdning bag efter vel minde hende om, hvad
hun forgæves havde søgt at faa forandret. Ingen af disse kunde
være i Tvivl om, hvem der var sigtet til, og hvilke Forhold der
var klaget over i Hertug Ulriks og Enkedronningens ret
gennemsigtige Beskyldninger.
Almindelig menneskelig Skrøbelighed samt Trang til at sikre
sig selv bød dem da nu at lade hende dobbelt føie, hvo der
havde Magten, være strængere end før over Adgangen til
Christian den Fjerde, laase for Kælder, stænge for Stald. Og hvad
der gjaldt overfor Enkedronningen, gjaldt i endnu højere Grad
overfor hendes Folk. Især denne nye tyske Doctor, som
formodentlig efter gammel Skik skulde ikke blot huses, fødes og
klædes, men vel endog lønnes af Danmark. Det var ikke
lystelige Forhold paa Frederiksborg, hverken for Enkedronningen
eller hendes Undergivne.
UnderVægten af alt dette fattede Enkedronningen og Dr.
Sybrandt en ny Plan. Det er selvfølgelig ikke nu muligt at sondre
hver enkelts Part heri, ikke mindst fordi de synes at have været
saa enige. I det Brev, hvori Planen udtaltes, genkender man let
Doctorens æggende, bidske Stil med dens latinske Floskler.
Men samtidigt hører man stundom ligesom en heftig Kvindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
