- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
161

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Klage over Hak Ulfstand og Hans Mikkelsen

161

havde hun endnu ikke endelig bestemt. Derom vilde hun gerne
først tale mundtlig med Faderen.

Saa var der Christian den Fjerdes slette Undervisning.
Hertugen havde jo klaget over den, men den var ikke bleven bedre.
Hak Ulfstand var Hofmester, men savnede efter
Enkedronningens Mening alle en god Hofmesters Egenskaber. Han havde
selv hverken lært ita eller non, og et Spørgsmaal om han
overhovedet kunde skrive sit eget Navn. Og saa skulde han med sin
crassa ignorantia føre Tilsyn med, at Tugtemesteren ikke lærte
den Unge andet end det nødvendige og ikke besværede ham med
utidig Vidtløftighed! Hans eget Hverv var at undervise
Christian den Fjerde i kongelige Sæder og excercitia; men han
havde jo aldrig seet sligt, endsige lært det. Nej, han duede kun
til at være Hofmester, hvis dette bestod i at kunne løfte en Kande
og tømme den, fortælle Nyheder til en maabende Flok og faa
den omskabt til Grinebidere.

Da Hak Ulfstand sjældent var tilstede, og for den Sags Skyld
ogsaa kunde undværes, var Christian den Fjerde den meste Tid
overladt til sin Lærer, Magister Hans. Men han var af samme
Stof som Hofmesteren, bundede nok ikke dybere i Lærdom og
var i hvert Fald udygtig til denne Art Undervisning. Det bedste,
han foretog sig, var at lade Christian den Fjerde hver Morgen
læse et Kapitel i Biblen. Dog det kunde Moderen jo ligesaa godt
gøre. Men han var mere end udygtig. Han var tillige en
durkdreven Ræv med allehaande bag Øret. Just derfor satte
Regeringsraaderne ham saa højt, ja paastod, at bedre Mester skulde
man ikke finde, om saa man støvede alle Højskoler igennem.
Sagen var, at han kunde bruges til at fylde den unge Herre med
deres Meninger om, hvordan alting nu og engang i Tiden burde
være, og fæstne den unge Konge i, hvad der saaledes blev ham
indbildt.

Al Hans Mikkelsens Higen gik ud paa at gøre Tyskerne
forhadte for Prinsen og fremhæve de Danske. Ja, i sin Trædskhed
søgte han endog at hidse Søn mod Moder og stifte alskens
Tvedragt imellem dem, hvad dog, om Gud vil, med Forstand skal
blive imødegaaet. Han lod sin Herre ingen Tid tilovers til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free