Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Enkedronningen opfordrer sin Fader til at klage
veksle et Ord med sin Moder, og altid var han tilstede og hørte
selv med. Ja, han havde indjaget Prinsen saadan Frygt, at denne
intet turde foretage sig, om det saa gjaldt hans eget Ve og Vel,
uden først at have spurgt sig for hos ham og faaet hans Befaling.
Denne Pave skød sig saaledes op, at han understod sig at byde
over Stald, Køkken og Kælder. Ingen turde gore sig Haab om
at komme an ved Prinsens Hof, naar han ikke havde fundet
Naade for Magisterens Øjne.
Kun Gud i Himlen vidste, hvor nær det gik Enkedronningen
at se sin Søn i den blomstrende Ungdom blive saa ilde røgtet og
plejet. Nu nylig havde han Lyst til at øve sig i Ridning. Men se,
om den Pave vilde give efter og lade ham faa Lov! Og dog var
Prinsen just nu i den Alder, hvor slige Øvelser hørte sig til,
istedetfor altid at sidde indelukket og ophængt. Enkedronningen
kunde som Moder ikke tie til sligt eller svigte sit Barn, hvor det
ikke selv kunde raade. Og Bedstefaderen var knyttet til den
unge ved Blodets Baand. Hun bad derfor Hertug Ulrik for
hendes Skyld, for Frederik den Andens Skyld, at skaffe Forandring
i disse Forhold.
Hun havde tænkt sig en Skrivelse fra Hertugen til
Rigsraaderne med Opfordring til at tage Vare paa Christian den
Fjerdes Opdragelse og give ham en anden Hofmester, da Hak
Ulfstand saa sjældent kunde være hos ham. Det kunde maaske
hedde i denne Skrivelse, at alle kongelige mores og exercitia nu
var stegne saa højt, at Folk, som for 40, 50 Aar siden var ved
Konge- og Fyrstehoffer, nu stod fremmede og uden Forstaaelse
overfor alt dette, endsige da at de kunde bruges til at undervise
unge Herskaber og øve dem deri. Da heller ikke Prinsens Lærer
længer passede til hans Alder, efterdi han ikke havde seet sig
om udenfor Riget, saa burde der formentlig ogsaa her gøres
Forandring, og en ny ansættes, der var dygtig i Sprog og
Historie og havde bevæget sig i Verden.
Dette sidste var kun Forslag, som Enkedronningen bad sin
Fader selv at rette paa, men snarest at fremme. „Thi dette Par
Folk, Hofmesteren og Præceptoren, ville Vi ikke længere vide,
se, taale eller høre om Vor Søn!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
