Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Svar fra Niels Kaas og Arild Hvitfeld
hun at ville holde det i Kundskab om alle de Sager af Vigtighed,
der maatte forekomme.
Under Regeringsraadernes Adresse afgik denne Skrivelse til
Kobenhavn. Her var imidlertid kun Niels Kaas tilstede samt —
den ham i de andres Fravær vistnok medforordnede Arild
Hvitfeld. De læste Brevet og svarede straks1 tilbage, at da
Enkedronningens Udtalelser angik det samlede Rigsraad, maatte ogsaa
dette give Svaret. Foreløbigt kunde de dog ikke andet end for
deres egen Del bemærke, at de ikke mindedes nogen Ytring i
hin Rigsraadets Resolution, hvormed man havde ment at ville
fornærme Enkedronningen. Da de meklenborgske Gesandter
havde omtalt hendes Overtagelse af Regeringen, og da just i
samme Dage en udskreven Hyldingsdag for Johan Adolph var
bleven udsat, var det formentlig faldet naturligt at minde om, at
Kongens Interesser maatte blive iagttagne, hvilken Ytring dog
umuligt kunde tænkes rettet mod Hds. Majestæt.
Hermed var Striden udsat, indtil Rigsraadet samledes til
Herredag i Maj Maaned 15922. Dette Tidspunkt synes dog
Enkedronningen ikke at have været særligt opsat paa at
oppebie. Hun forlod Frederiksborg og drog ud paa en vidtløftig
Rejse til „Livgedinget", Meklenborg og Hertugdømmerne.
Niels Kaas og Arild Hvitfeld, der var vidende om denne
hendes Plan, sendte derfor tre Dage efter deres sidste Brev til
Enkedronningen et nyt til Lensmanden paa Frederiksborg,
Jakob Trolle3, med Befaling til forinden Enkedronningens Afrejse
at meddele hende, at det fremdeles var galt fat med Hans Blome.
Skøndt hun havde befalet ham at afskedige den af ham med
Urette indsatte Præst i Fardrup, sad denne fremdeles i Embedet.
De bad hende derfor inden sin Afrejse fra Landet tænke paa
Middel og Raad til at faa sligt afskaffet, paa det at ikke
Regeringsraaderne skulde nødsages til at give menige Rigsraad det
tilkende, og dette da tage Sagen i sin Haand.
Brevet til Jakob Trolle synes at være kommet for silde. Et
nyt Brev4 sendtes da afsted efter Enkedronningen og naaede
hende i Vordingborg. Hun svarede tilbage i temmeligt
almindelige Udtryk3. Ankommen til Nykøbing havde imidlertid ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>