Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177 Sten’ Brahe og Henrik Rammel hos Enkedronningen
paa tog den ene af dem Ordet og bad Hds. Maj., naar hun
overvejede Sagen, at mindes dens Gang, hvorledes hun først havde
skrevet til Rigsraadet, og hvad dette derpaa havde tilbudt. I
Overensstemmelse hermed havde Rigsraadet medgivet
Gesandterne en Instruks1 om, hvad de skulde forebringe og udrette
hos Johan Adolph i Flensborg. Først skulde de søge at overtale
ham til at opsætte den personlige Hylding, indtil den kunde
foregaa samtidigt med Christian den Fjerdes. Vilde Hertugen
imidlertid ikke gaa ind herpaa, men lod sig alligevel hylde og
bekræftede personligt Privilegierne, skulde de nedlægge Indsigelse
imod, hvad herved muligt kunde være den unge Konge til Skade.
Denne Instruks havde Rigsraadet affattet uden i mindste Maade
at ville foregribe eller paavirke Enkedronningens Bestemmelse.
De henstillede derfor til hende, om hun vilde indskrænke sig til
denne, eller selv medgive dem en lignende. Men i hvert Fald
maatte de bede hende om at medgive dem et Kreditiv til Bevis
for, at de mødte paa hendes Vegne.
Under denne Gesandternes Fremstilling havde
Enkedronningen anmodet dem om at anføre Instruksens Ordlyd, hvorpaa
de havde oplæst dens Hovedpunkter. Derpaa lod hun dem ved
Dr. Sybrandt svare, at Opfordringen til Johan Adolph om at
opsætte den personlige Hylding, indtil den kunde ske samtidigt
med Christian den Fjerdes, fandt hun utidig. Hertugen var saa
ofte bleven opfordret hertil, uden at det havde frugtet. Mindst
nu saa sent vilde det nytte, men kun føre til at ophidse Sindene.
— Gesandterne indrømmede, at Opfordringen næppe vilde virke,
ligesom Rigsraadet heller ikke ventede sig stort heraf. Ikke
desmindre var en saadan Opfordring dog formentlig paa sin Plads
og nødvendig som fremtidigt Bevis for, at Rigsraadet ikke havde
ladet noget Middel uforsøgt.
Enkedronningen lod det da bero derved, og erklærede, at hun
iøvrigt ikke fandt noget at ændre ved Instruksen og derfor heller
ikke mente, at nogen anden var fornøden. Hun vilde derfor
nøjes med at give dem et Kreditiv samt Befaling om at udføre
deres Hverv efter den givne Instruks, som hun billigede. Disse
Brevskaber lovede hun at lade dem tilstille næste Morgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
