Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Sten’ Brahe og Henrik Rammel hos Enkedronningen
Hermed var den egentlige Audiens forbi, og Dr. Sybrandt
synes at have fjernet sig, medens Enkedronningen endnu
underholdt sig med Udsendingene, indtil der var rettet an. Dette
gunstige Øjeblik benyttede de til ifølge den hemmelige Instruks at
fremkomme med deres andet Hverv, det evige Spørgsmaal, Hans
Blome, og hvad Enkedronningen i denne Sag skulde have lovet
Rigsraadet. Da de begyndte herpaa, blev Enkedronningen
tydeligt nok ilde berørt og havde først nogen Vanskelighed ved at
beherske sig1, men svarede dem dog, at den hele Strid mellem
disse Lensmænd i sig selv var uden synderlig Betydning og kun
skruet op til noget ved de paagældendes gensidige Uvilje. Hvad
hun havde lovet Rigsraadet, mindedes hun meget vel og agtede
ogsaa at holde. Kun maatte hun bestemt kræve, at det ikke blev
omtalt og udspredt forinden. Naar det endnu ikke var blevet
udført, havde dette sine Aarsager.
Gesandterne takkede hende for denne Udtalelse, der senere
udlagdes som et fornyet og bestemt Løfte om at fjerne Hans
Blome. Derpaa fremkom de med en ny Pille, idet de gik over
til at omtale det af hende i Hertugdømmerne oprettede
Møntværk, hvis Mønter havde vakt pinlig Opsigt ved deres urigtige
Præg. Enkedronningen, der meget vel forstod, at det var selve
Oprettelsen af Møntværket, der havde ærgret Rigsraadet,
svarede skarpt, at det var hende, der havde ladet Møntværket
oprette, og hun havde haft fuld Ret hertil, idet hun havde handlet
som Formynderske for Christian den Fjerde og kun ladet præge
Mønt for Hertugdømmerne. Hun haabede, at der ikke var nogen,
som vilde tage sig dette nær.
Hun havde heller ikke hørt et Ord om, at der skulde være
begaaet noget Bedrageri ved Møntværket; dog skulde hun gærne
lade Mønterne prøve i Hamborg og Lybæk. Paa det indprægede
Vaaben havde hun ikke givet videre Agt. Skulde der heri, som
af Gesandterne angivet, have indsneget sig en lille Fejl, hidrørte
dette fra Stempelskærerens Uvidenhed og kunde jo let ændres,
hvad ogsaa skulde ske; men Mønten selv var lige lødig og god,
før som efter. Iøvrigt var hun ikke engang sikker paa, at det var
en virkelig Fejl, som Gesandterne havde omtalt. Det forekom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
