Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Brahe og Henrik Rammel hos Johan Adolph
189
Hertugens mulige Bekræftelse af nye Privilegier. Han lod dem
svare, at han agtede at vandre i sine Forfædres Spor og ikke
gøre andet, end hvad der sømmede sig disse. Han tvivlede ikke
om, at hans tro Lands-Stænder heller ikke vilde begære andet af
ham. Der var da ingen Grund til Frygt. Ikke destomindre var
han sin kære Tante taknemmelig for denne Henvendelse og bad
hende hilse.
Da Enkedronningens Udsendinge derpaa havde taget Afsked,
meldte de sig paany som Gesandter fra Rigsraadet og forebragte
dettes Hverv, der jo gik ud paa, om Hertugen ikke heller vilde
vente med den personlige Hylding, indtil den kunde ske sammen
med Christian den Fjerdes. Hertugen holdt først Raadslagning
og svarede derpaa, at da ikke alle hans Raader var til Stede,
bad han om at maatte udsætte det endelige Svar til Dagen
efter.
Om Eftermiddagen affattede Gesandterne til Enkedronningen
en kortfattet Beretning1, hvor det tyndladne Udfald af deres
Sendelse ikke dækkedes med mange Omsvøb. Da den var
afgaaet, var deres Hverv som Enkedronningens Udsendinge
omme. Ovenpaa det foregaaede agtede de ikke at aflægge hende
nogen mundtlig Beretning.
Næste Morgen Kl. syv stedtes de atter til Foretræde hos
Hertugen, der lod dem ved sin Kansler svare, at Johan Adolph
allerede var erklæret for myndig i det hellige romerske Rige og
forlængst havde overtaget Regeringen i sine to Stifter, Bremen
og Lybæk, hvis Erkebiskop og Biskop han jo var og formentlig
havde bestyret upaaklageligt. Det vilde da være for meget
forlangt, at han skulde erklære sig for umyndig og vente med den
personlige Hylding, indtil Christian den Fjerde blev myndig.
Sligt vilde Lands-Stænderne ikke tillade, ligesaa lidt som de vilde
kræve Bekræftelse af andre Privelegier end de gamle. I intet af
disse Skridt kunde der ligge noget Kongen til Forkrænkelse.
— Gesandterne havde jo Befaling til ikke at staa fast ved
Fordringen, men vise Imødekommenhed, saa det hele endte
hurtigt i almindelige, høflige Talemaader.
Førend deres Afsked foregik dog et lille ejendommeligt Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
