- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
190

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

Sten Brahes og Henrik Rammels Instruks

trin, idet den gottorpske Kansler udbad sig deres af
Enkedronningen medgivne Instruks til Gennemlæsning, da der var
henvist til den i deres Kreditiv. Først svarede de Nej, da sligt ikke
var Skik og Brug. Men da Kansleren havde forevist dem
Kreditivet, hvori Instruksen virkelig stod omtalt paa en usædvanlig
Maade, gik de ind paa at fremvise den. Da Kansleren havde
gennemlæst den, takkede han dem og rakte den tilbage, idet han
tilføjede, at han selvfølgelig kun paa denne usædvanlige
Foranledning havde gjort dette usædvanlige Skridt.

Da Gesandterne om Eftermiddagen skrev den lange
Indberetning hjem til Rigsraadet, var denne lille Historie et
kærkomment Kryderi. Som en Himmerigsmundfuld gemtes den tilsidst
og gav en Eftersmag, der lod glemme den flove Kost. Thi det
var dog altfor morsomt, at denne Enkedronningens nye
„Kansler", „Dr. Brandt", end ikke kunde affatte et Kreditiv rigtigt.
De mærkede ikke — eller vilde ikke mærke — at man muligt
med Flid og paa deres Værdigheds Bekostning havde foranlediget
dette lille Toldeftersyn. Det laa i Enkedronningens Interesse at
faa slaaet fast, at Gesandterne havde særskilt Instruks fra hende,
samt hvad og hvor meget denne indeholdt.

Om Tirsdagen tog, som oven anført, Henrik Ranzau, trods
sin Feber, mod Eden. Og om Onsdagen den 31. Maj bekræftede
Johan Adolph Stændernes Privilegier og modtog personlig
Hyl-dingseden1. Det slesvigholstenske Selvstændigheds-Parti havde
vundet en ny, betydningsfuld Sejr. Med stor Behændighed var
Johan Adolph bleven spillet ud mod Christian den Fjerde,
ligesom denne i sin Tid var bleven anvendt mod Hertug Philip.
For anden Gang var Landets Svaghed — dets Delthed mellem
tvende Fyrstehuse — med Held blevet benyttet til at vrikke
det frit.

Hvor vidt man denne Gang var naaet henimod det store Maal,
Landets frie Valgret, fremgik noksom af den Behandling, som
Johan Adolphs svage Modstandsforsøg fik. Da Hertugens
Kansler i sin Tale paa Landdagen vovede at indsnige en Ytring om,
at Johan Adolph i Kraft af Arveret havde overtaget Regeringen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free