Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Enkedronningens Planer
Den förste Del af Planen var tilsyneladende den mindst
ejendommelige og stod, som vi siden nærmere skal se, i nær
Forbindelse med, hvad Rigsraadet paa den samtidige Herredag i
Kobenhavn havde budt hende til Svar paa det efterladte skarpe
Brev. Hun kunde nu trygt tage Bladet fra Munden, thi der var
ikke mere for hende at opnaa hos Rigsraadet, og den tidligere
Forbindelse, Opholdet ved Hoffet, vilde for længere Tid være
udelukket. Paa dette Punkt laa det egentlige nye i hendes Plan
lige overfor Rigsraadet: det var hendes Agt fremtidigt mere end
tilforn at tage Ophold i Hertugdommerne.
Her var jo nu hendes Arbejdsmark, naar hun vilde forsøge
paa at vinde Johan Adolph og kue Landraaderne. Her var
hendes Nærværelse mere nødvendig end forhen, da Statholderen
syntes at blive mere og mere affældig. Derfor burde Furen
mellem Kongeriget og Hertugdømmerne drages dybere end tilforn.
Rigsraadet havde vist hende Foragt som Kongemoder, de skulde
møde hende som Hertugmoderen. Dets Indblanding i sydlige
Forhold burde afvises, Hans Blome ikke afsættes. Frit skulde
derfor Ordene suse, saaledes som en Sybrandt mægtede at sætte
dem i Sving, om Ørene paa disse „Herligheder" lige fra
Hofmesteren Hak Ulfstand til Sten Brahe, der sidst havde vovet
at forlade Haderslevhus uden at sige Farvel. Følgen blev en
overmaade skarp Skrivelse fra Enkedronningen til Rigsraadet1
med Beklagelse over det sidst afsendte Gesandtskab, og et
ligeledes skarpt Svar fra Rigsraadet til hende2.
Den anden Part af Enkedronningens Plan, at ville vinde
Johan Adolph, var ubetinget den dristigste. At hun nu kunde anse
sligt for ønskeligt, er let nok at forstaa. Tidligere havde hun i
de unge gottorpske Hertuger kun set sin Søns Medbejlere og
hensynsløst søgt at holde dem nede. Nu, da Bladet havde vendt
sig, og Johan Adolph ikke blot sad sikrere i Sadlen i
Hertugdømmerne end Christian den Fjerde, men ved Svogerskab med
Sverige truede med at blive en politisk Størrelse af Betydning,
maatte hun naturligt blive klar over, baade at der maatte tages
Hensyn til ham, og at hans og Christian den Fjerdes Interesser
dog egentlig faldt sammen. Hun var kaldet til paa de unges Vegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
