Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningen vinder Johan Adolph
193
at varetage disse Interesser, først og fremmest holde Tvedragt
borte fra dette Forhold, forat de i Forening kunde værne deres
Fælleseje, Arveretten.
Men fra at indse det ønskelige heri til virkelig at gennemføre
denne Plan, varder et langt Spring. Vanskelighederne var
overordentlige. Johan Adolph vidste ypperlig Besked om, hvem det
var, der stadigt havde faaet hans ansatte Hyldingsdag til at
strande og haanet ham, der alt siden 1590 var myndig
regerende Bisp i Lybæk og Erkebisp i Bremen1, ved at behandle
ham som et umyndigt Barn i Hertugdømmerne. Han hadede
af et godt Hjerte denne kære Tante, hvis sidste Bedrift havde
været, da hun nødtvungen maatte lade sine Gesandter lykønske
ham paa Landdagen i Flensborg, endnu engang at nedlægge
Indsigelse imod, at han bekræftede Privilegierne.
Saa meget des sværere blev altsaa Omslaget. Men det maatte
gøres. Og Enkedronningen udførte det med en Selvbeherskelse
og Dygtighed, der uvilkaarligt afnøder Beundring. Lige da
Landdagen var omme, begav hun sig straks ned til Flensborg, mødte
som Gæst paa Gottorp2, og her begyndte saa den
Tæmnings-proces, hvis hurtige Udviklingstrin foreligger. Knapt et Aar
efter var Enkedronningen ikke blot Johan Adolphs politiske
fortrolige og kyndige Raadgiverske, men hans moderlige
Veninde, der troligt formanede ham til blandt fyrstelige Sysler at
foretrække Jagt for Drik 3. Da fire Aar var gaaede, var Johan
Adolph helt indfangen, og samtidigt Faren ved det gottorpske
Giftermaal i Sverige modvirket, idet han ved Christian den
Fjerdes Kroning ægtede en af de smaa Frøkener, som
Rigsraadet havde nægtet Underhold, den nu sekstenaarige Frøken
Augusta.
Det var klart, at han i Begyndelsen maatte lokkes til Tillid,
førend han lærte at spise af Haanden. Og her sattes
Enkedronningen ofte paa en haard Prøve, thi jo mere sky han var, des
kosteligere Lokkemad maatte der rækkes ham. Vi kan bestemme
det nye Venskabs Værdi og hendes Selvbeherskelse ved de Ofre,
hun fandt sig foranlediget til at bringe. Det tungeste af disse var
uden Tvivl det, hun bragte i September Maaned 1592, da hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
