Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Rigsraadet svarer Enkedronningen 208
Rigsraadets Ord skulde have berørt Enkedronningen
ubehageligt. Rigsraaderne havde derfor levet i det Haab, at ligesom de
havde talt af et godt Hjerte, saaledes havde de heller ikke „ved
slig noget friere, men dog ganske velmente, underdanigste
Meddelelse begaaet noget urigtigt".
Saa meget des mere forundrede var de blevne ved nu, saa
længe efter, at modtage Enkedronningens Skrivelse, hvori de
tiltaltes i heftige og hadefulde Udtryk. De kendte imidlertid for
vel Hds. Majestæts milde og fyrstelige Sindelag til ikke at vide,
at denne Skrivelse ikke var flydt af hendes gode og fromme
Hjerte. Den skrev sig „fra et uroligt Menneske, som hun havde
anskaffet sig", og som ønskede at vække skadelig Mistro
mellem hende og Rigsraadet. Dette fremgik ogsaa af Skrivelsens
mange juridiske Vidtløftigheder, dens „Cauteler og
Racioci-nationer" om „venia ætatis", om „majore" og „minorenni" o. s. v.,
der bedre vilde have passet i en Forelæsning paa en Højskole
end i en fyrstelig Skrivelse. Rigsraadet skulde dog kort og klart
besvare begge Brevets Hovedpunkter.
Da de meklenborgske Gesandters Instruks udtrykkeligt
omtalte Overtagelsen af Regeringen i Hertugdømmerne, kunde
Rigsraadet ikke lade dette Punkt uberørt. Med Urette
beskyldtes da Rigsraadet for af ond Vilje at være fremkommen med
denne Omtale. Enkedronningens Brev-Affatter burde hellere
have efterlignet de meklenborgske Adelsmænds høflige
Eksempel end besvære ærlige og velfortjente Mænd med saadanne
Bagvaskelser. Rigsraadet trængte heller ikke til Undervisning
eller „juridisk Commonefaction" om, hvorledes det skulde skrive
i Sager angaaende Kongen og Riget.
At Rigsraadet skulde have begaaet nogen forsætlig Brøde ved
ikke at have fraraade! Enkedronningen at overtage Regeringen
i Hertugdømmerne eller ved ikke at have anvist bedre Midler,
kunde det ikke forstaa. Det var jo hverken til Stede eller havde
vidst noget rigtigt om dette Skridt, førend det var foretaget, og
Enkedronningen havde overtaget Regeringen.
Den til Rigsraadet rettede Opfordring om at aflægge al Mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
