- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
209

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brevveksling mellem Enkedronning og Rigsraad

209

tænksomhed lige over for Hds. Maj. var overflødig og ganske
unyttig. Dets Stræben gik ene ud paa at hævde Kongens Ære
og Højhed.

— Dette Brev krydsedes af et1 fra Enkedronningen, i
hvilket hun bebrejdede Rigsraadet den Sten Brahe og Henrik
Rammel medgivne Instruks, der var i Strid med Aftalerne og vilde
have været hendes Ære for nær at rette sig efter. Naar hun
havde ladet Henrik Ranzau modtage Eden paa Christian den
Fjerdes Vegne, var dette sket med velberaad Hu og den unge
Konge til Gavn.

Rigsraadet var endnu samlet og skyndte sig at svare.
Indholdet af dette Svar2 blev tildels Gentagelse af det tidligere.
Enkedronningens Opfattelse var fejlagtig og maatte tilskrives
urolige Mennesker, der paa enhver Maade søgte at bringe
Rigsraadet i hendes Ugunst. Rigsraaderne maatte derfor bede Hds.
Maj. om ikke at lade sig paavirke af slette Folk eller lade sig
indbilde, at de ikke mente det ærligt og godt. De maatte derfor
bestemt anmode Enkedronningen om for Fremtiden hellere at
forhandle mundtlig med dem end gennem saadanne Skrivelser
som de sidste.

Denne Afskeds-Hilsen fra Danmark naaede ikke
Enkedronningen i Haderslev. Hun var allerede brudt op og havde begivet
sig syd paa til sin endnu argere Fjende, Johan Adolph, hvem
det fra nu af var hendes Maal om muligt at vinde. Efter at de
første Forsøg i denne Retning var faldne heldigt ud, havnede
hun endelig hos sin Fader i Meklenborg, og først her blev der
atter Tid til i Ro at overveje, om Rigsraadets Breve krævede
Svar. Dr. Sybrandt maatte ikke have været den, han var, hvis
han ikke havde fundet, at Rigsraadets Finter til Enkedronningens
Brev-Affatter trængte til en Afviskning. Fra Güstrow i
Meklenborg afsendtes da den 27. Juni 1592 et sidste Skud3.

Enkedronningen udtalte sin Tilfredshed med af
Rigsraader-nes Skrivelse at have forstaaet, at de nu var enige med hende
om, at deres Udtalelser i Anledning af hendes Regerings
Overtagelse i Hertugdømmerne havde været uheldige. Indrømmelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free