Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Enkedronningens Svar. Striden hviler
var kun sket i faa Ord, men lydelig nok, og dermed havde deres
unyttige Anhang faaet sin passende Afslutning.
Derimod undrede det hende, at de dadlede hendes
Brev-Affatter. Tidligere havde de været uenige med hende, nu var de
blevne enige, det maatte dog skyldes Affattelsen af hendes Brev.
Og der var ikke sagt et Ord for meget dér, kun den rene, skære
Sandhed. Men for Sandheden skyldes der Tak.
Iøvrigt beroede det paa en Misforstaaelse, naar Rigsraadet
skelnede mellem Enkedronningen og hendes Brev-Affatter.
Denne havde kun skrevet paa hendes Befaling. Han havde
ogsaa et godt Lov paa sig for Fredsommelighed hos høje og låve
og lod sig derfor ikke bringe ud af Ligevægt ved utidige
Bebrejdelser. Derimod vilde det have sømmet sig bedre, om
Rigsraadets Brev-Affatter i sin Tid havde holdt sig i Tømme og
tænkt paa, til hvilken Person han talte. I saa Fald havde
Enkedronningen ikke behøvet at sende Rigsraadet sin Tilrettevisning.
Og Rigsraadet havde været fritaget for i sin
Undskyldnings-skrivelse gentagne Gange at maatte indrømme, at det var gaaet
videre end nødvendigt og sømmeligt.
I Haab om, at Rigsraaderne fremtidigt vilde forskaane hende
for saadanne forkastelige og ubegrundede Henvendelser var hun
dem i Naade velbevaagen.
Hermed standsede, underlig nok, for et halvt Aars Tid
Striden mellem Enkedronningen og Rigsraadet. Flere Grunde
virkede her sammen. Enkehertuginde Christines dobbelte
Gennemrejse til og fra Sverige i Anledning af det svensk-gottorpske
Giftermaal tvang for en Stund Parterne til ydre Enighed. Atter
saa man da, som i fordums fredelige Dage, Enkedronning
Sophia gøre Fyldest som Landets Værtinde og Rigsraaderne som
Hofmænd danne Rammen om hendes Magt, medens denne
Gang Hertuginden til Tak for festlig Modtagelse lod Johan
Adolphs seks Trompetere blæse dem et Stykke1. Endnu en
Fællesfølelse samlede Parterne, Frygten for den Pest, der i
dette Aar rasede stærkere end sædvanligt, og drev Hoffet fra
Slot til Slot. I et Nu kunde Farsoten overklippe den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
