Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Hans Blome
Hermed var den lange Straffeprædiken til Ende. Øjeblikket
var valgt med Smag, thi Enkedronningen havde ikke sin
Kansler, Dr. Sybrandt, hos sig1, men maatte se at klare sig alene.
Beretningerne om Modets Udfald er meget afvigende.
Rigsraaderne paastod senere, at Enkedronningen ved denne
Lejlighed gav dem et bestemt Tilsagn om at afskedige Hans Blome2.
Enkedronningen derimod fastholdt siden, at hun ikke indlod sig
i nogen Disput med de udsendte Rigsraader, men blot udbad
sig deres Hverv skriftligt, da hun ikke havde nogen af sine
Raader hos sig. Skøndt Rigsraaderne paany bad hende erklære
sig om det forebragte, fik de intet andet Svar3. Sandheden turde
ligge i Midten. Enkedronningen har næppe kunnet slippe med
blot at forlange deres Instruks eller Memorial og derpaa
affærdige dem. Men de almindelige Talemaader, hun har været nødt
til at anvende, har næppe indeholdt det bestemte Løfte, som
Rigsraaderne vilde lægge deri. Begge Parters Optræden straks
efter tyder ogsaa paa, at ingen af dem folte sig helt sikker.
Næppe kom nemlig Enkedronningen nogle Dage efter ind til
København, førend Rigsraaderne traf en Forholdsregel, der
skulde underbygge, hvad der var søgt opnaaet paa
Frederiksborg. De lod Christian den Fjerde henvende sig personligt til
sin Moder og bede hende om at give Hans Blome Afsked.
Enkedronningen svarede imidlertid blot i Almindelighed, at hun vilde
befordre, hvad der kunde tjene til Fred, men nævnede end ikke
Hans Blomes Navn4.
Dette undvigende Svar gjorde Rigsraaderne betænkelige, og
de besluttede sig til et mere afgørende Forsøg. Enkedronningens
Fader, Hertug Ulrik, antoges med Grund for at have en stærk
Indflydelse paa hendes Beslutninger. Rigsraadet bestemte sig
da til at sende hemmeligt en af dets Midte, den danske
Meklen-borger, Henrik Belov, til Hertugen for at fremstille for denne,
hvad Enkedronningen havde lovet, og bede ham opfordre sin
Datter til snarest at opfylde dette Løfte. Den 16. Februar blev
Kreditivet for Henrik Belov underskrevet af de øvrige
Rigsraader3, og dermed drog han skyndsomst afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
