Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Belov sendes til Meklenborg
15
2
Tidspunktet for Henrik Belovs Afsendelse var godt beregnet.
Samtidigt var nemlig Hoffet — rimeligvis paa Grund af
Forberedelserne til de store Festligheder — blevet forlagt fra
København til Frederiksborg. Christian den Fjerde skrev endnu
den 15. Februar sin latinske Stil paa Københavns Slot, men de
to følgende, den 19. og 20. Februar, paa Frederiksborg. Der var
da ingen Fare for, at han ved en Fejltagelse skulde røbe eller
Enkedronningen opdage, at en af Rigsraaderne ilsomt var reden
af By. Men næppe var hun kommen til København, førend hun
ogsaa opdagede, baade at Henrik Belov var bortsendt og
hvorhen Rejsen gjaldt. Han havde en Uges Forspring. Der var intet
Øjeblik at spilde.
Medens Dragefruerne Fastelavns Lørdag den 24. slog de sidste
Hammerslag, og Riddersal og Gange genlød af Tummel,
Fortravet for Morgendagens Lystighed, sad Enkedronningen i sit
Kammer ivrigt sysselsat med at skrive til Faderen. Hun skrev1,
at Henrik Belov ilsomt, og uden at hun maatte vide det, var
bleven afsendt til Meklenborg. Hun kunde da vel slutte, at hans
Hverv maatte angaa hende.
Skulde han tale om Tvisten mellem Haderslev og Ribe bad
hun sin Fader mindes, at det jo ikke var sin egen Sag, hun førte,
men sine Børns. Skulde han tale om haarde Breve, som hun
maaske havde sendt, saa havde Rigsraadet ogsaa givet hende
Aarsag dertil. Hertug Ulrik maatte endelig sige ham lige ud, at
Rigsraadet jo ikke havde holdt, hvad det havde lovet
Enkedronningen, ikke bygget hendes „Livgeding", som tilsagt var. Han
maatte overhovedet endelig sige ham saaledes Besked, at Æren
blev paa hendes Side, indtil hun kunde sende udførligere Besked.
Det skulde hun gøre, saa saare hun kom til Haderslev, hvorfra
Dr. Sybrandt skulde blive affærdiget til Meklenborg med
mundtlig Melding om alt. Det, Rigsraadet vilde, var at faa hende fra
Regeringen. Dette tilstræbtes ad alle Veje, og det var ogsaa
Hovedhensigten nu med Henrik Belovs Sendelse, ganske det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>