Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens og Johan Adolphs Planer 256
denne Anledning skrev i hvert Fald Enkedronningen den nævnte
Dag til Johan Adolph, at hun overlod det til ham at indkalde
ogsaa hendes Landraader til Landretsdagen, ligesom hun
samtidigt meldte Henrik Ranzau1, at han og de andre vilde blive
indkaldte ved Skrivelse fra Johan Adolph. Men hun gjorde mere
end dette. I Brevet til Johan Adolph lagde hun et løst Blad med
følgende Indhold:
„Post scripta. Fremdeles venlige, kære Fætter og Søn! Hvis
der mellem Vore Raader skulde være en eller anden, der er
Eders Kærlighed saa meget imod, at Eders Kærlighed ikke kan
taale hans Nærværelse, saa lade Vi det ske, at de samme
forblive uindkaldte, saa at Vidtløftighed undgaas. Datum ut literis.
Sophia" 2.
Johan Adolph svarede med Tak tilbage, at da han havde
Ude-staaende med Claus Ahlefeldt, Amtmand i Schwabstedt, saa „viste
Hendes kongelige Værdighed ham en venlig, moderlig Gefall,
naar hun var tilfreds og ikke vilde fortænke ham i, at samme
Claus Ahlefeldt forblev uindkaldt til Landretsdagen"3.
Denne Fremgangsmaade kunde være ret bekvem, men var
jo fra en anden Side seet yderst mislig, naar der, som her, var
Tale om Sammensætningen af en Domstol. Tillige var der
herved nedlagt en Magt i Hertugens Haand, der, hvor frivilligt den
end var overdraget ham af Enkedronningen, vanskeligt kunde
undgaa Skæret af at indeholde en Forhaanelse mod den unge
Konge og hans Myndighed.
Allerede Meddelelsen om Hertugens Eneret til at forskrive
Raaderne synes at have stødt Henrik Ranzau. Men ganske
naturligt maatte han blive opskræmt ved den anden Nyhed, der i
Længden ikke kunde holdes skjult men snart sivede ud: den
Hertugen tildelte Udelukkelsesret. Saa vilde altsaa Henrik
Ranzau, der havde været Nummer eet paa de tidligere Landdage,
ved dette Møde blive kun en taalt Størrelse, som sad der ifølge
Hertugens Naade og, hvad Øjeblik det skulde være, kunde vises
bort. Henrik Ranzau tog ikke fejl i, at en saadan Skæbne
ventede ham. Men sligt burde hindres ved alle Midler. Og han traf
sine Forholdsregler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
