- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
23

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigsraadets og Henrik Ranzaus Planer

23

Desværre er vi paa dette afgørende Punkt ikke i Stand til
fuldt at kunne følge de hemmelige Forbindelser mellem
Statholderen og Regeringsraaderne. At han hurtigst muligt
underrettede dem om alt, hvad han opdagede, er sikkert nok. Endnu
den 26. eller 27. Februar lod de i den Anledning den unge Konge
befale ham at tale med Johan Adolph om den Stævning til
Land-retsdagen, som Hans Blome havde forhvervet over Erkedegn
Erasmus Heidmann, og forbyde at denne Sag, der angik Riget,
maatte behandles paa Landretsdagen1. Et Par Dage efter sendtes
ham en lignende kongelig Befaling angaaende Johan Kuhlmanns
Stævning af det slesvigske Domkapitel2. Men herfra til den
voldsomme Forholdsregel, der blev truffen, var der et langt Spring:
Man bestemte sig nemlig til at lægge en Mine under hele
Spørgsmaalet i Hertugdømmerne og sprænge alle Forholdene fra
hinanden ved at faa Christian den Fjerde af Kejseren
erklæret for myndig.

Hvo var Ophavsmand til denne Plan? Det vil næppe være
muligt fuldt at kunne faa Rede herpaa. Kom Forslaget fra
Henrik Ranzau, har han vistnok været saa forsigtig ikke at give det
skriftligt fra sig, men oversendt det mundtligt ved en betroet
Mand. At Regeringsraaderne alene ikke turde træffe en saa
overordentlig vigtig Afgørelse, er klart nok. I København var
Rigsraadet just samlet. Der er da Mulighed for, at dette selv har
undfanget Ideen og enten i et Øjebliks Hidsighed eller efter
virkelig moden Overvejelse vedtaget at udføre den.

Fra Parternes Interesser lader intet med Sikkerhed sig slutte,
thi Forehavendet maatte blive skæbnesvangert baade for Henrik
Ranzau og Rigsraadet. Vel vilde nemlig Enkedronningen med
samt Johan Adolphs til hende støttede Overmagt blive sprængt
i Luften, men hvo borgede for, at ikke Rigsraadets og Henrik
Ranzaus mulige Forhaabninger gik samme Vej, idet den unge
Konge som myndig vilde hævde Selvraade? Ja, hvo indestod
for, at han ikke som myndig kunde ende med at gaa i Moderens
Ledebaand? Parternes Interesser viser os da kun usikkert Vej.
Og Dokumentets hensynsfulde Form lige overfor saavel Rigets
som Hertugdømmernes Raader lader os ligeledes i Uvished.

2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free