Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Christian den Fjerdes Ansøgning til Kejseren
Kun eet staar sikkert fast, at hvo saa end Planens Ophavsmand
var, maa den være bleven vedtagen af det danske Rigsraad. Fra
København afgik derfor ogsaa den betydningsfulde Skrivelse i
al Hemmelighed sydpaa.
Brevet er dateret København den 1. Marts 1593 og stilet fra
Christian den Fjerde personlig til den tyske Kejser, Rudolph den
Anden1. Indholdet er følgende:
Hs. kejserlige Majestæt vilde venligt erindre, hvorledes han
Aar 1589 havde meddelt Christian den Fjerde paa dennes
Ansøgning indultum veniæ ætatis, saa at den unge Konge kunde
beklædes med Højhedsretten over Holsten, hvortil han endnu
manglede Alderen. I de siden da forløbne fire Aar havde der
imidlertid baade i dette Fyrstendømme, der hørte til det
romerske Rige, og i Christian den Fjerdes andre tilstødende
Fyrstendommer indsneget sig allehaande Forvirring, Mangel og Brøst.
Det „hellige Justitieværk og dets Execution" var til mange
Menneskers Ulempe blevet forsømt; Vold, Drab og andre ulidelige
Laster var blevne øvede uden Sky og uden Straf, og Christian
den Fjerdes Mindreaarighed var bleven misbrugt paa mange
Maader.
Hans Samvittighed og paahvilende Øvrighedspligt bød ham
nu ikke længere at taale sligt Uvæsen, der ifølge sin Natur
vokser, jo længere Tid der gaar. Han savnede vel ikke Midler
til at hemme alt dette, men havde hidtil paa Grund af sin Alder
næret Betænkelighed ved selv at overtage Regeringen, og vilde
fremdeles nære Betænkelighed, hvis ikke hine Vidtløftigheder
saa alvorligt opfordrede ham.
Da nu altsaa Nødvendigheden krævede det, og da hans
fornemste, tro Raader, paa hvis Ord han med Grund lagde Vægt,
underdanigst havde formanet ham dertil og flittigt anholdt ham
derom, saa havde han ladet sig bevæge af disse højvigtige
Aarsager til at ansøge Hs. kejserlige Majestæt om at ville af
kejserlig Magtfuldkommenhed eftergive ham den ringe Tid, der endnu
manglede ham i Myndigheds Alder, idet han om nogle faa Uger
fyldte sit syttende Aar. Hvad der endnu manglede ham i Alder
og Erfaring vilde opvejes ved hans tro Raaders og Lands-Stæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>