- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
28

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Enkedronningens Erklæring forlanges

denne Landretsdag, da de, som Hertugen imod, ikke var blevne
indkaldte.

Henrik Ranzau svarede hertil, at det var netop denne højeste
Afgørelse, Enkedronningens Tilladelse til Hertugen, som han
betvivlede. Det ene Ord tog nu det andet. Begge Parter blev
hidsige, og Hans Blome var ikke at formaa til at sætte sig ned.
Forgæves formanede Hertugen dem til Fred og til at begynde
Forhørene, for hvis Skyld de her var samlede. Forgæves
fremlagde han selve Enkedronningens Brev med Tilladelsen. Henrik
Ranzau erklærede, at han var Indehaver af det kongelige Segl
og agtede ikke at forsegle en eneste Dom, førend det
Spørgsmaal var fuldt klaret, om det var med Enkedronningens Vidende
og Vilje, at Medlemmer af Landretsdagen udelukkedes. Kun paa
Betingelse af, at de maatte afsende Forespørgsel til
Enkedronningen i saa Henseende, vilde han og de øvrige kongelige Raader
deltage i Arbejderne, idet han dog som sagt forbeholdt sig ikke
at anvende det kongelige Segl, førend Svar var kommet tilbage.
Herom enedes man da endelig, og hermed var hele
Formiddagen gaaet, saa at det første, egentlige Retsmøde maatte
udsættes til om Eftermiddagen1.

6

Om Eftermiddagen havde Hans Blome Forfald og kunde ikke
møde. Det gjaldt nemlig om hurtigst muligt at skrive til
Enkedronningen, sætte hende ind i Forholdene og saaledes
forekomme Henrik Ranzaus Forespørgsel. Hans Blome skrev da2
en Redegørelse for, hvad der var foregaaet, og opfordrede hende
paa det indstændigste til ikke at svare Henrik Ranzau
imødekommende. Hun havde jo dog givet Johan Adolph Lov til at
udelukke en enkelt eller to og burde da ikke ved en Skrivelse
til Henrik Ranzau tilbagekalde dette Løfte.

Dr. Winsheim var ifølge sin Ed forpligtet til at meddele
Rigsraaderne alt, og han vilde ganske sikkert sladre om, hvad Enke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free