- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
30

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

Enkedronningens Misstemning mod Rigsraadet

Den 14. Marts udfærdigedes Forespørgslen fra Henrik
Ranzau til Enkedronningen. For at give den mere Vægt var den
affattet ikke blot i hans, men i hele Partiets Navn og altsaa
underskreven af samtlige seks1.

Brevene naaede Enkedronningen paa Antvorskov, hvor hun
i nogle Dage maatte holde Rast, vistnok paa Grund af ugunstigt
Vejr, paa Rejsen fra København til Haderslev. Hun var opfyldt
af Bitterhed mod Rigsraaderne, hvad der tydeligt nok gav sig
tilkende i hendes udstedte Skrivelser. Først havde hun her
modtaget en Meddelelse fra Henrik Ranzau og samtlige
kongelige Landraader. Vi kender ikke selve Skrivelsen, men den
indeholdt en Tilkendegivelse af, at de enstemmigt havde afvist en af
Rigsraadet til dem rettet Opfordring.

Enkedronningen svarede dem den 19. Marts2 og udtalte i
stærke Udtryk sin Tilfredshed. Det var ærligt og hæderligt
handlet, hun skulde med taknemmeligt Sind vide at anbefale
dem til Christian den Fjerde, og denne deres Optræden skulde
tjene dem til særlig Ære. Angaaende Hertug Hans’s Forlangende
paalagde hun Statholderen blot at svare Rigsraaderne, at de ikke
skulde bekymre sig om disse Sager; men hvis Hertug Hans
yderligere skulde henvende sig til dem derom, da blot, som
sømmeligt var, henvise ham til Enkedronningen.

Samme Dag havde hun haft Lejlighed til direkte at affeje
Regeringsraaderne. Hendes Lensmand paa Nykøbing og
Aal-holm, Frederik Hobe, havde af disse faaet Befaling til i en
enkelt Sag, hvor Landsdommeren selv var Part, at dømme i
Landsdommers Sted. Heraf tog Enkedronningen Anledning til den
19. Marts at sende ridende Bud ogsaa til København med Brev3
til Regeringsraaderne. Hun meddelte dem deri, at da hendes
Lensmand havde tilstrækkeligt at bestille i hendes Tjeneste,
frabad hun sig slig Benyttelse af ham og ventede derfor deres
skriftlige Tilbagekaldelse af Ordren tilbage med
Overbringeren.

Under disse Omstændigheder var det ikke vanskeligt at gætte,
hvorledes hendes Svar paa Forespørgslen fra Slesvig maatte
blive. Hans Blomes Brev kom først, og hans Henvisning til, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free