Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ranzau drager bort med det kgl. Signet 46
Slesvig, men puttede forinden hemmeligt det kongelige Signet
til sig. Da han var kommen vel hjem til Segeberg, gav han sig i
et Brev til Rigsraaderne Luft i følgende Kraftytring og Ordspil:
„Da det blev mig for broget, har jeg ikke villet overvære
Rets-dagen eller rettere Uretsdagen længere, men begivet mig bort
med det kongelige Signet"
Gert Ranzau var ladt tilbage under mislige Forhold. Faderen
havde vistnok villet skaane ham ved ikke at blande ham for
meget ind i, hvad der foregik. Det er end ikke ganske klart, om
Gert Ranzau har vidst fuld Besked om, at det kongelige Signet
blev bortført. Men om ham maatte naturligt al Vreden samle sig,
saasnart Statholderens Træskhed blev opdaget, ikke mindst
fordi han straks erklærede, at han havde Befaling til under sin
Faders Fraværelse at træde i dennes Sted og udføre alle hans
Forretninger.
Gert Ranzau havde imidlertid et godt Paaskud til at kunne
give den forurettede og ligeledes ved Lejlighed fjærne sig, idet
Hertugen intet havde gjort i Sagen mellem ham og Hans Blome.
Forgæves havde Gert Ranzau sendt Bud til de Mellemmænd,
der i hans Herberge havde faaet ham fra at kæmpe med Hans
Blome, og spurgt dem, hvor den Oprejsning, Hertugen havde
lovet ham, blev af. Det hele, han havde opnaaet, var, at Johan
Adolph næste Morgen i Raadsalen var kommen hen til ham og
havde sagt: „I har givet Sagen i min Haand. Slaar Eder til Ro!
Enhver veed, hvorledes Sagen er gaaet til, og intet kan geraade
Eder til Skam." Hvortil saa Gert Ranzau havde svaret, at han
havde givet Sagen i Hertugens Haand. Da nu denne var saa
haardt sindet imod ham, maatte han jo lade det blive herved;
ellers vidste han vel, hvad der havde sømmet sig.
Henrik Ranzau synes at være dragen bort en Lørdag,
ventelig for at faa Søndagens Forspring, førend noget opdagedes.
Men allerede Lørdag Aften kom det ud, at man fra kongelig
Side kun forseglede med eet Segl, Enkedronningens, og ikke
efter Skik og Brug med de to, Enkedronningens og den unge
Konges. I denne Anledning stævnede tre hertugelige Raader,
muligt efter Dr. Sybrandts egen Anvisning, ham, som Enke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
