- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
49

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A m tsregnska bern e

49

ikke ske! Hvor surt og fast I end slider i det, I skal forblive
Lensmænd og Undersaatter, Vi Øvrighed, indtil Vor Son selv
overtager Regeringen!

Hun vidste vel, hvorledes han og hans optraadte. En sidder
ved en Kande Vin eller 01 og mestrer og mønstrer Os og
Øvrigheden, og sætter dem Maal og Grænse. En anden foragter vore
Befalinger og paastaar kun at ville lystre Regeringsraaderne,
ikke Os. En Tredje vil sætte Uvilje mellem Os og Vore og
Rigsraaderne. Alle nedbryder de Vor kongelige Myndighed og
hjælper med til at tilintetgøre Hertugdømmerne og deres
velerhvervede Rettigheder. Og Vi maa taale alt sligt til en Tid. —
Men hun haabede at skulle opleve det Syn, at alle de, der havde
ment sig kloge og stormægtige, skulde paa Grund af deres
Overmod hvirvles saa dybt ned, at de ikke mere skulde formaa atter
at komme til Vejrs. Da skal det hedde: Som Arbejdet, saa
Lønnen.

Men imidlertid skulde hun i det Formynderskab, som Henrik
Ranzau og Raaderne havde bedet hende paatage sig, ja
paatvunget hende, søge at bruge sig saaledes som Øvrighed, at hun
kunde forsvare det for Gud og Mennesker. Og derhos skulde
hun ikke undlade, hvor hun kom hen paa sin Rejse i Sommer,
at fortælle Herrer og Venner om den Troskab og Bistand, der
var blev ydet hende af ham og hans, og rose dem efter
Fortjeneste.

Egentlig havde hun haft god Føje til, siden han egenmægtigt
havde gjort Forandring med det ene Signet, saa ogsaa at gøre
noget lignende med det andet. Men af Skaansomhed mod
Henrik Ranzau vilde hun dog ikke volde ham offentlig Spot og Spe,
men endnu for denne Gang lade det gaa og befale det til Gud
og Tiden.

Hvilket Vi ikke have villet forholde Eder, og ere Eder i Naade
bevaagen. Sophia.

Den mærkelige Skaansomhed, som her kom til Orde i
Slutningen af Brevet, havde sin Grund. Den stod uden Tvivl i
Forbindelse med, at Enkedronningen ikke i Øjeblikket turde bryde
helt med Statholderen og de andre Amtmænd, da de endnu ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free