- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
50

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50

Enkedronningens Brev til Benedict Ahlefeldt

havde aflagt deres Lensregnskab, og saaledes sad inde med et
værdifuldt Gidsel. I „nogle Aar" havde hun, sikkert meget mod
sin Vilje, ikke ladet Amtsregnskaberne afhøre’. Man tager næppe
fejl, naar man heri ser en nødtvungen Eftergivenhed, der uden
maaske at være ligefrem lovet, havde dannet den stiltiende
Forudsætning for, at man i sin Tid overhovedet havde overdraget
hende Regeringen i Hertugdømmerne.

Det vilde imidlertid kun daarligt stemme med hendes Snille
i Pengesager, hvis hun hermed skulde have været helt bunden.
Alt synes tværtimod at tyde paa, at hun efter Evne har omgaaet
denne Vanskelighed ved hvert Aar paa „Kieler Omslag" at stifte
saa stor en Gæld paa formodet Kassebeholdning, at det
lykkedes hende at tappe Amtskasserne selv uden Regnskabs
Aflæggelse. Forgæves havde Henrik Ranzau Aar ud og Aar ind
frabedt sig at besørge hendes Pengesager. Paa dette Punkt havde
hun været ubønhørlig. Han var for sine egne
Pengeomsætningers Skyld nodt til at møde i Kiel ved Omslaget. Og han
kunde da ikke godt undslaa sig for ogsaa at besørge
Enkedronningens.

Men meget henlaa der naturligvis fremdeles i de enkelte
Amtskasser, og særligt var der mange, omtvistelige Poster i
Regnskaberne, der vistnok vilde tage sig højst forskelligt ud,
alt eftersom det var Amtmændenes eller Enkedronningens Øjne,
der hvilede paa dem. Om hendes Stemning i saa Henseende i
de samme Dage kan man danne sig et Begreb ved et Brev,
skrevet ligeledes den 12. April. Det var til den syge Amtmand
Benedict Ahlefeldt, der paa Grund af Feber ikke havde kunnet møde
ved Landretsdagen, og det angik en Pengesum, som han trods
Enkedronningens Befaling endnu ikke havde betalt til Schack
Ahlefeldt. „Vi maa vel lade saadan og anden af Eder imod Os
udvist Usømmelighed og grovt Overmod hvile, i Haab om, at
Tid og Stund engang maa bringe det i Erindring og skaffe det
passende Løn efter sig. Imidlertid ville Vi endnu engang og
endelig have Eder befalet, at I uvægeligt og uopholdeligt
betaler Schack Ahlefeldt den omtalte Sum og opfører Eder
saaledes, at andre kunne lære Lydighed af Eder, og Vi ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free