Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Dr. Winsheims Brev til Henrik Ranzau
Udfaldet at vide, tilskrev han ham, allerede før deres Mode, fra
Hamborg en vidtløftig Beretning.
Et Hovedpunkt heri var, at Dr. Sybrandt havde udtalt til
Hertug Ulrik, at Enkedronningen ikke vilde „oplade Regimentet",
da det vilde være en Skam for hende nu at afstaa den Regering,
som de holstenske Raader havde overdraget hende. Med Føje
sluttede Dr. Winsheim heraf, at Hans Blome og hans Parti
altsaa agtede at hævde den vundne Overvægt over Statholderen
og holde fremmed Indblanding ude. Det lange Brev1, der var
dateret „Hamborg den 23. April Anno 93 omkring Kl. 12",
forsynedes med Paaskriften: „cito, cito, cito, cito, citissime" [haster,
haster, haster, haster, haster overmaade meget| samt: „Hans
Strænghed selv til Hænde, maa ellers ikke brydes af nogen",
og afgik derpaa ilsomst til Breitenberg.
Da Henrik Ranzau Dagen efter modtog Brevet, kunde han
ikke længere nære Tvivl om, hverken hvad Svar der fra
Meklenborg ventede ham paa hans afsendte Klageskrivelse over
Enkedronningens haarde Brev, eller hvad han under disse
Omstændigheder selv havde at gøre. Naar Vognen ikke af sig selv vilde
vælte, maatte man af alle Kræfter skyde til den paa Hældingen.
Han sendte derfor øjeblikkeligt Dr. Winsheims Brev videre til
Christian den Fjerde — dog at maatte brydes af
Regerings-raaderne — og ledsagede det med en æggende Tilskrift2. Af
hoslagte vilde det sees, at man nu uden videre beskyldte Hs.
Majestæts anseelige Raader for Løgn, samt at Hans Blome ikke
agtede at aftræde Haderslev, førend Christian den Fjerde var
kronet i Danmark.
I en Efterskrift tilføjede han, at det nu var at formode, at der
vilde strømme Gesandtskaber ind fra Udlandet, fra Henrik
Julius i Brunsvig og fra andre Fyrster. Han var derfor ifærd
med, forat man kunde have Svar til disse, at „bringe alle
Nulli-teterne, Contrariteterne og Ugyldighederne paa Papiret".
Forresten var det jo klart nok, at Enkedronningen ikke — imod
Aftalernes og Overenskomsternes klare Ordlyd — længer var
berettiget til at forestaa Regeringen. Skriftet skulde han sende med
det første til Regeringsraadernes frie Benyttelse. Ligeledes vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
