- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
71

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulrik af Meklenborg og Enkedronningen beroligede 71

han henstille, om ikke Dr. Winsheim burde sendes ned til
Tyskland, for at ikke Modparten dér skulde uigendreven kunne sige,
hvad dem lystede, og f. Eks., som Dr. Sybrandt, uden videre
kalde Rigsraaderne og særlig Henrik Belov for Løgnere.

Hermed stillede Vejret af imod Syd. Vel lød der endnu af og
til Drøn over Meklenborg, indløb ubehagelige Breve til Hertug
Ulrik f. Eks. fra Benedict Ahlefeldt1 med Klage over
Enkedronningens haarde Skrivelse, men det var altsammen kun
Efter-drøn, der blot vidnede om, at det værste var ovre. Hertug Ulrik
levede i den lykkelige Tro, at have bidraget sit til at fordele
Uroen, og mente i sit snilde Løfte om at skulle tale mundtligt
med Enkedronningen om de indtrufne Misforstaaelser at have
et passende Middel til at spinde Tiden ud og gyde yderligere
koldt Vand i Blodet paa begge Parter.

Enkedronningen selv havde forladt Stridens Skueplads. Efter
at have modtaget Dr. Sybrandts Meddelelse om det lykkelige
Udfald af hans Sendelse til Meklenborg, var hun i nødvendige
Familje-Anliggender dragen til Brunsvig, hvor hendes Datter,
Hertuginde Elisabeth, ventede sin Nedkomst. Hernede, fjernt
fra Begivenhederne, havde hun Ro til at samle sig og vinde
Overblik over sin Stilling. Men hun var ude af Stand til at følge,
hvad der videre foregik. Hendes Vrede kunde blusse op, naar
hun paa anden Haand hørte, at Henrik Ranzau agtede sig til
Danmark for at tale med Rigsraaderne2. Hun maatte tysse paa
Hertug johan Adolph som paa et Barn, naar han i sin Ængstelse
iltert forlangte den udleveret, der havde vovet at bagtale ham
for Christian den Fjerde3. Men til slige Smaating indskrænkede
sig foreløbigt hendes Deltagelse i Begivenhederne.

Uvejret var dog meget langt fra at være omme. Det var blot
trukket nord paa og havde samlet sig over Sjælland.
Efterretningerne fra Meklenborg om, at Hertug Ulrik ikke vilde løse
Knuden ved at overtale sin Datter til nu at fratræde Regeringen
i Hertugdømmerne, havde overbevist Regeringsraaderne om, at
der da kun var det sidste, voldsomme Middel tilbage: at lade
Minen springe og erklære Christian den Fjerde for myndig.

Det hertil nødvendige, længe ventede Dokument, den kejser-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free