Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ranzaiis Betydning
venia ætatis, var der foregaaet en Grundforandring, og nu burde
man vise, hvo der var bleven Herre.
Kun een Ting kunde der ikke være Tvivl om, og den maatte
give Henrik Ranzau nok at tænke paa, da han forlod Raadsalen:
nu havde han fundet sin Mester. Svært havde det ofte været
fordum at skulle lystre en lunefuld og mistænksom Kvinde. Men
dengang havde han dog kunnet stole paa Rigsraadet som
Makker, og dette havde altid svaret ham i den Farve, han
forlangte.
Men nu var der begyndt et nyt Spil. Nu sad han ene, med sig
selv som Makker og Kortene oplagte. Han havde Udspillet, men
Rigsraadet sad i Baghaanden og Christian den Fjerde varTrumf.
De skulde naturligvis vel vogte sig forat lade ham faa Lejlighed
til at paavirke den unge Konge. For Fremtiden maatte han være
forberedt paa, at alt i bedste Fald vilde komme til at gaa som
idag: „Hvad mener Statholderen?—Ja, men saadan mene vi,
og saadan skal det være".
Og dog, idet Henrik Ranzau saaledes forstemt og nedtrykt
saae Fremtidens Bane bøje sig nedad, — uden Lyspunkt, i Band
hos Enkedronningen, i Band hos Hertug Ulrik, Henrik Julius og
hele Familjen, hadet af Johan Adolph og hundset af alle disse
„Herligheder" i Danmark, — kom just den Tid, hvor han skulde
yde sit Fædreland i snævrere Forstand den bedste Tjeneste.
Thi skøndt afført sin Flitterstads, stod han endnu — ved sin
Anseelse, sin Rigdom og virkelige Fædrelandsfølelse — som sit
Lands ypperste Støtte. Han var, trods alle Svagheder, en ikke
helt vanslægtet Ætling af den Johan Ranzau, der havde erobret
Danmark for Hertugdømmerne og budt selve Kongen Trods,
nedlagt sine Embeder, da Christian den Tredje, glemmende sin
Herkomst, agtede at udstykke sit oprindelige Fædreland.
Derfor dannede Statholderen ved sin Indflydelse, sit Navn og
sin Efterglans Værnet imod, at Rigsraadet nu gik angrebsvis til
Værks og forsøgte, hvad Forholdene ellers kunde have fristet
til, at faa Hertugdømmerne helt inddragne under Danmark.
Hvad ikke Enkedronningen eller Johan Adolph, endsige Hans
Blome, vilde have været i Stand til at hindre, det hindrede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
