Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79 Rigsraadet omtakserer Lenene
Her som saa ofte løb vel ikke blot hos de mange forskellige
Personer, men hos hver enkelt mangeartede Bevæggrunde Side
om Side. Men selv om disse Bevæggrunde kunde tænkes
udsondrede i to bestemte Grupper af forskellig Farve, gule og blaa,
saa dannede dog Summen af dem en tredje, den grønne, ligesaa
sand som dens to Bestanddeles, og vidnede paa en tiltalende
Maade om den Stemning, der var oppe.
Ved denne Selvbeskatning hævede Rigsraadet sig for en Stund
op over Forholdene og stod som Talsmand ikke for blot sin
egen Stands, men for det samlede Lands Interesser. Dette
fortjener saa meget mere at paaagtes, som Rigsraadets tidligere
Færd ikke paa ethvert Punkt vilde kunne bestaa Prøven. I alle
de tre Medbejleres — Rigsraadets, Enkedronningens og Henrik
Ranzaus — Kamp om Magten siden Frederik den Andens Død
havde ofte personlige Hensyn gjort Synskredsen snæver. Lige
saa lidt som Rigsraadets Udelukkelse af Enkedronningen fra
Formynderskabet i Danmark og Norge havde været ganske
uegennyttig, lige saa lidt havde dets Opdragelse af Prinsen været
det. Hans „danske" Opdragelse faldt sammen med Fjernelse af
alt, hvad der kunde lære ham, hvorledes Rigsraadet selv skulde
magtes.
Saa meget des mere tiltalende er det imidlertid at se hver
enkelt af de tre Modstandere til Tider at kunne lutres, sigte mod
Maal ud over den snævrere Kreds, hvor det rette og det
person-ligt-fordelagtige faldt sammen.
Det vilde have været mere end menneskeligt, om Rigsraadet
ikke, idet det gjorde denne fædrelandssindede Kraftanstrengelse,
skulde have kastet et stjaalent Sideblik til Enkedronningen. Det
pengemæssige var jo netop hendes allersvageste Punkt, og ingen
havde kunnet iagttage hende paa nærmere Hold uden at
bemærke hendes Evne til at fordele Udgiftsposterne paa andre.
Rigsraadet saae saa længe paa hende og sig selv i sin nye
Renhed, at det besluttede sig til at sige hende en Ondskab — og da
Forholdet jo var saa spændt, som det var — en rigtig udsøgt
Ondskab. Den 11. Juli vedtoges en Instruks for de to Rigsraader,
Christoffer Valkendorf og Arild Huitfeld, der paa det samlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
