Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens Beslutning
89
var borte. Det var hans umættelige Lyst til Rabalder, der havde
været Drivfjedren i alt, lige fra Bøndernes Opsætsighed mod
Erkedegn Heidmann indtil det Optrin paa Landdagen, hvor de
kongetro Lensmænd, Henrik Ahlefeldt og Gert Ranzau, maatte
forlade Salen, og Hans Blome sprang op og raabte: „Hvo der
er en god Holstener, han bliver!" Christian den Fjerde havde
som Barn hørt sin Fader sige om Hans Blome, at han havde
„einen dullen Kopff". Den Gang havde Prinsen ikke forstaaet
det, men nu des bedre. Hans Blome havde nylig i en Skrivelse
til Enkedronningen begæret sin Sag indanket for Kejseren og
Kurfyrsterne. Mindre kunde ikke gore det. Man behøvede
imidlertid kun at nævne samme Fordring, for at dens Latterlighed
skulde falde i Øjnene. Saa vidt var Kongen dog ikke naaet, at
han agtede at lade fremmede afgøre en Sag mellem ham og en
af hans Lensmænd.
— Hvor meget træffende der end kunde være i denne Skildring
af Hans Blomes Umedgørlighed og Trang til at være bemærket,
saa kunde dette dog ikke længere gøre Udslaget. Hertug Ulrik
lod sig ikke mere omstemme og endnu mindre hans Datter.
22
Straks, da Enkedronningen havde faaet Efterretningen om
den Omvæltning, der forestod, var hendes Stilling tagen. Hun
agtede ikke at vige fra Regeringen. Thi denne var hende betroet,
ikke af Rigsraaderne eller af Christian den Fjerde, men af
Hertugdømmernes Landraader, og kun disse kunde atter begære
den tilbage. Dernæst — og dette var det afgørende — var
Hertugdømmerne et Arverige. Hun var Formynderske ikke blot for
Christian den Fjerde, men ogsaa for hans to umyndige Brødre,
og fra denne sidste Stilling kunde Christian den Fjerdes
Myndigheds-Erklæring ikke fortrænge hende. Denne sin Opfattelse
meddelte hun øjeblikkeligt til Faderen1, og Hertug Ulrik ilede,
saa snart han kunde, til Wolffenbüttel, under Paaskud af at ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
