Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Enkedronningens Svar paa Opsigelsen
overvære Daaben af sit Barnebarnsbarn, i Virkeligheden for at
staa dets Bedstemoder bi med Raad og Daab.
Slag i Slag væltede nu de truende Efterretninger ind.
Forfærdet meldte Johan Adolph at to kongelige Sendebud Aftenen
forud havde været i Flensborg og bestilt Plads til
Bartholomæi-Dag for 900 Heste. De havde fortalt, at Kongen havde udskrevet
alle danske Landsaatter til Møde i Kolding, hvorfra han vilde
drage i Spidsen for alle sine Mænd over Haderslev til
Flensborg. Grunden hertil vidste man ikke.
Enkedronningen vidste den kun altfor godt. Og hun fik ogsaa
snart Forklaringen paa den anden Hjobspost i Johan Adolphs
Brev, at Statholderen havde stævnet alle kongelige Raader til
Kiel i de samme Dage. Man vedtog her den 27. Juni at sende
hende et Opsigelsesbrev2.
Det meddeltes hende heri, at som bekendt havde samtlige
Landraader i sin Tid overdraget hende Formynderregeringen.
Da imidlertid Kongen nu havde ladet dem vide, at han i
Henhold til kejserlig Myndighedsbevilling agtede selv at overtage
Regeringen, fribad de sig herved for den til hende tidligere
rettede Anmodning om Medregering, idet de fremtidigt agtede,
som sømmeligt var, ene at rette sig efter Kongens Befalinger.
Nu var alt i Drift. Det sidste, svage Anker, der endnu holdt,
og hvorpaa hele Enkedronningens Myndighed beroede, var det
paastaaede Formynddrskab for de to umyndige Sønner.
Under disse Omstændigheder hjalp det naturligvis ikke, at
Johan Adolph nedlagde Indsigelse mod Sammenkaldelsen af
Landdagen og forbød Statholderen at offentliggøre
Udskrivningsbrevet, da det kun var udstedt i Christian den Fjerdes og ikke
tillige i den regerende Hertugs Navn3. Henrik Ranzau svarede,
at han ikke kunde tage Hensyn hertil, Kongen havde befalet
ham at ile med Offentliggørelsen, og skulde nogen udeblive fra
Landdagen af den Grund, Hertugen havde anført, vilde Kongen
sikkert vide at behandle vedkommende, som det sig burde4.
Ligesaa liden Betydning kunde det faa, at Enkedronningen
nægtede at godkende Landraadernes Opsigelsesbrev. Da hun
paa Hjemrejsen fra Brunsvig til Meklenborg passerede holstensk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
